
Project Coordinator
North Retail søger en Project Coordinator. Du har lyst til og motiveres af et arbejde, hvor detaljen er vigtig, og hvor vi altid søger løsninger, der stiller vores kunder stærkest muligt. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en detail-, transport/logistik- eller produktionsvirksomhed.
På baggrund af et solidt markedskendskab udvikler North Retail koncepter og produkter inden for fødevarer og drikkevarer, som leveres til dagligvarehandlen. Vi er i en spændende udvikling og oplever god vækst.
Som Project Coordinator får du en alsidig hverdag med opgaver, der spænder bredt og som giver stærke kompetencer samt forståelse for, hvordan detailhandlen og det bagvedliggende arbejde fungerer.
Du bliver en vigtig medspiller i vores projektafdeling og et koordinerende bindeled mellem vores producerende partnere og vores kunder. Du tapper ind i en arbejdskultur med masser af gåpåmod og lyst til at videreudvikle virksomheden sammen med vores samarbejdspartnere.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Koordinering af projekter i samarbejde med kollegaer - ofte i forbindelse med lancering af nye produkter, hvor et godt overblik og fokus på detaljen er afgørende.
- Vareoprettelser i interne og eksterne systemer.
- Opdatering og vedligeholdelse af stamdata i kunde- og leverandørdatabaser.
- Håndtering og forsendelse af vareprøver til producenter og kunder.
- Arbejdsopgaver inden for ESG, kvalitet og fødevaresikkerhed, onboarding af nye kunder og producenter m.m.
- Diverse ad hoc-opgaver.
Har du evnerne og modet, vil du få mulighed for udvidede ansvarsområder.
Faglige og personlige kompetencer:
- Du er måske nyuddannet eller har et par års erfaring fra en detail-, transport/logistik- eller produktionsvirksomhed.
- Detaljeorienteret og omhyggelig.
- Gode skriftlige og mundtlige færdigheder på dansk og engelsk.
- Et godt overblik. Du skal trives med at have travlt og mange opgaver i gang samtidig.
- Fortrolighed med Microsoft Office pakken forventes. Gode excel-kundskaber er en fordel.
- En relevant uddannelse.
Om North Retail:
North Retail er en international virksomhed, som udvikler produkter og koncepter inden for fødevarer og drikkevarer til dagligvarehandlen. Med rod i et solidt markeds- og kategorikendskab ønsker vi at være en værdiskabende samarbejdspartner for vores kunder. Vi tilbyder kunderne stærke produkter og koncepter med en fast time-to-market.
Vi har et godt netværk i Europa og resten af verden af dygtige producerende partnere, som vi arbejder tæt sammen med. North Retail har kontor i Egå ved Århus.
Ansøgning:
Ansøgninger med CV sendes til career@north-retail.com eller via ansøgningsknappen.
Spørgsmål kan stilles til Christian Steen Bækhøj (Head of Business Development) på +45 2859 0189.
Løn og vilkår efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist 30.11.2025.
Forventet opstart 01.02.2026 eller efter nærmere aftale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.