Haderslev Kommune
Haderslev

Fraværskonsulent til Det Rådgivende Team

Nu har du en enestående chance for at blive en del af Haderslev Kommunes skolefraværsteam.
Er du optaget af at hjælpe børn og voksne, når skolefravær er blevet udvejen, så er det dig, vi søger.

Der er tale om en stilling på 37 timer ugentlig.

Skolefraværsteamet i Haderslev Kommune består af tre medarbejdere og er organiseret i Det Rådgivende Team, der varetager PPR-funktionen.

Det overordnede formål med indsatsen er at få flere børn og unge, der er ramt af skolefravær tilbage i fællesskabet. Skolefraværsteamet har det overordnede ansvar i fraværssagerne og skal sikre, at der er sammenhæng i indsatsen. Indsatsen er i højere grad udførende end konsultativ og vejledende, og målet er at skabe bæredygtige løsninger ved at styrke samarbejdet mellem skolen, familien og de øvrige støttesystemer.

Arbejdet tager udgangspunkt i en antagelse om, at hver sag er unik og kræver individuelle løsninger. Når et barn eller ung bliver ramt af skolefravær, kan børn, unge og deres familier ofte føle sig alene. Vi er et team, der tager børn, unge og deres familier i hånden og er sagsbærende og intervenerende i både hjem og skole, hvor vi arbejder ud fra følgende værdier:

  • Vi ser med børnene/de unge, så vi kan udvide vores forståelser og vores handlemuligheder.
  • Vi står på to ben, og i alle fraværssager arbejder vi både med hjemmet og med læringsmiljøet i skolen.
  • Vi er afstemte, samstemte og vedholdende.
  • Vi er nysgerrige på forskellige perspektiver.

Organisatorisk er Det Rådgivende Team opdelt i tre distrikter, der er tværfagligt sammensat af psykologer/psykologiske konsulenter, skolerådgivere, pædagogiske konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, tale-høre-sprogkonsulenter, fraværskonsulenter samt en afdelingsleder, hvor du bliver tilknyttet et af distrikterne.

Dine kompetencer

Vi søger en medarbejder, der har stor viden og erfaring med fraværsproblematikker og insisterer på at finde løsninger på tværs af skole og hjem. Vi søger en medarbejder, der arbejder helhedsorienteret, er vedholdende, systematisk og evaluerende. Opgaven forudsætter stærke socialfaglige og socialpædagogiske kompetencer, og opgaven skal løses både i familiers hjem, i læringsmiljøet og i fællesskaberne i skolen. Det kræver indgående erfaring fra praksisfeltet fra både almen- og specialområdet. Den uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være pædagog, socialrådgiver eller lærer, gerne suppleret med efteruddannelse og særlig interesse og viden i forhold til skolefravær.

Det er et krav, at du er fleksibel, innovativ, har gode kommunikationsevner og arbejder struktureret. Du skal evne at skabe bro mellem indsatser og fagligheder og skal have kendskab til mulighederne inden for lovgivningen på skole- og børneområdet. Der må medregnes en høj grad af fleksibilitet, da opfølgning og indsatser med børn, unge og familier kan ske på forskellige tidspunkter af dagen.

Andre væsentlige kompetencekrav er:

  • Evnen til at have en sagsbærende rolle, også ude i barnets/familiens hjem.
  • Evnen til at navigere i kompleksitet og angive den bedste retning, også når perspektiverne er forskelligartede. Det er essentielt, at du formår at inddrage, være lydhør og samtidig være en opsamlende, evaluerende og retningsgivende tovholder, der evner at skabe følgeskab.
  • Gode skriftlige kompetencer og erfaring med dokumentationsarbejde.
  • Fokus på at udvikle tværfagligt samarbejde og evne at koordinere indsatsen mellem familier, skoler, Familierådgivningen, jobcenter, sundhedsprofessionelle og andre aktører.
  • Gode pædagogisk-didaktiske evner.
  • Kunne formidle komplekse informationer og opbygge tillid hos børn, forældre og fagprofessionelle på skoler mv.
  • Viden og erfaring med forskellige læringsmiljøer og læringsfællesskabets indflydelse på børn og unges trivsel og muligheder.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og alsidigt job under udvikling i en udviklingsorienteret organisation.
  • At du kan være med til at understøtte børn i Haderslev Kommune til fremmøde i skole, og dit faglige bidrag vil være afgørende.
  • Fagligt kompetente og engagerede kolleger, der vægter refleksion, videndeling og tværfagligt samarbejde højt.
  • Fleksible forhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Praktiske oplysninger

Fast stilling på 37 timer ugentlig.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Du ansættes ved Haderslev Kommune.

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen eller brug for at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Annelie Gehrke Hansen, afdelingsleder i Det Rådgivende Team, Vest – telefon 23 84 74 06
  • Lene Schütz Schmidt, leder af Det Rådgivende Team – telefon 21 19 08 32

Ansøgning

Send din ansøgning, dokumentation for uddannelse, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 23. november 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 26. november 2025 i dagtimerne.


Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.