Bandagist-Centret, Ortopædiske Bandagerier og Skomagerier A/S
Risskov

Controller/Management PA

Brænder du for at sikre økonomisk rapportering, skabe indsigt gennem data og være tæt på beslutningerne?

Er du en ambitiøs og analytisk stærk controller/management PA? Vil du arbejde med alle aspekter inden for rapportering og analyser, og har du erfaring med rapportering til en international koncern?

Om stillingen

Vi søger en ambitiøs og analytisk stærk controller/Management PA til en fast stilling på gerne 37 timer pr. uge i vores hovedafdeling i Risskov.

Du vil få en central rolle i at varetage den økonomiske rapportering til vores franske moderselskab og fremskaffe data til ledelsesinformation og forretningsunderstøttelse. Du bliver det kvantitative bindeled mellem økonomi, HR, produktion og ledelse og får mulighed for at præge udviklingen af både rapporteringsprocesser og datadrevne analyser.

Om jobbet

Som controller/Management PA vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Ansvar for udarbejdelse af og rettidig, præcis rapportering til HQ
  • Økonomisk sparring med CEO før HQ-rapportering
  • Samarbejde med HQ-teams om kvalitet og feedback
  • Udvikling af Power BI-rapporter og modernisering af værktøjer
  • Deltagelse i budgetproces
  • Deltagelse i få afgrænsede regnskabsmæssige opgørelser
  • Analyse af pris- og salgsudvikling til udbud
  • Fastsættelse og overvågning af salgspriser i forhold til markedet samt håndtering af prisforespørgsler
  • Implementering af bæredygtighedsrapportering
  • Indsamling, vedligeholdelse samt analyse af produktionsdata
  • Ad hoc-projektkoordinering af større IT-projekter
  • Ad hoc-analyse og ledelsesunderstøttelse

Om dig

Du har en relevant økonomisk uddannelse samt minimum 5 års erfaring.

Du har erfaring med controlling, rapportering og gerne international koncernrapportering. Du har en stærk analytisk forståelse, er meget stærk i Excel og har erfaring med Power BI samt Jet Reports. Du evner at omsætte tal til indsigt, der skaber værdi.

Som person er du engageret, arbejder struktureret og selvstændigt. Du er ansvarsbevidst og brænder for dit arbejde.

Du formår at kommunikere klart og professionelt på tværs af organisationen. Du trives i samarbejde med både ledelse og kollegaer, også internationalt.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

Du får en nøgleposition tæt på ledelsen, hvor du får indflydelse og ansvar. Du får et alsidigt job med stor variation i opgaver og rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af et engageret team, hvor der lægges vægt på samarbejde og videndeling. Vi har et moderne, åbent arbejdsmiljø med fokus på godt kollegaskab, samarbejde og kvalitet. Du vil gennem dit arbejde få meget kontakt med virksomhedens øvrige medarbejdere og vil få et stort kendskab til branchen.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer. Der er pensionsordning, sundhedsforsikring og personaleforening.

Virksomheden

Bandagist Centret er en del af Eqwal Group, en global aktør med 300 klinikker og 3000 medarbejdere i 10 lande. Bandagist Centret er kendetegnet ved at have medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel. Vores virksomhed er præget af en flad organisationsstruktur, en uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser.

Med 14 afdelinger i Jylland og på Fyn er vi en af de førende aktører inden for levering af ortoser, proteser, ortopædisk fodtøj, fodindlæg og brystproteser i Danmark.

For mere information om virksomheden, besøg www.bandagist.nu.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning, CV og relevante bilag til applications@bandagist.nu. Vi indkalder løbende til samtaler. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via ovenstående mail.