Kredinor
Ballerup

Medarbejder til Kredinor’s Servicecenter i Ballerup

Er du klar til at tage næste skridt i dit sabbatår eller i starten af din karriere og få et fuldtidsjob, hvor du udvikler dig, får ansvar og lærer at arbejde professionelt med økonomi og kundedialog? Så er Kredinors Servicecenter stedet for dig.

Vi søger en engageret medarbejder til vores team i Ballerup. Her får du indblik i inkassobranchens arbejde og lærer, hvordan økonomiske udfordringer håndteres med respekt og forståelse for det enkelte menneske.

Du taler med vores kunders kunder og skal hjælpe dem med at finde en løsning, der fungerer for begge parter.

Målet er klart: en samtale, hvor kunden føler sig mødt og forstået.

Hos os handler det ikke kun om tal og systemer, men om mennesker. Du lærer at kommunikere professionelt, holde hovedet koldt i svære samtaler og skabe gode resultater gennem dialog.

Hvem er du?

Du passer godt til jobbet, hvis du:

  • Trives med at tale i telefon og skabe værdi i hver samtale
  • Arbejder struktureret og målrettet efter klare mål
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang også når tempoet er højt
  • Er nysgerrig, lærevillig og god til at sætte dig ind i systemer
  • Taler dansk
  • Gerne har erfaring fra kundeservice, salg eller inkasso (ikke et krav)

Hvad tilbyder vi?

Et job i en virksomhed med høj faglighed, god energi og fokus på både trivsel og udvikling.

Du får:

  • Grundig oplæring i både systemer og samtaleteknik
  • Sidemandsoplæring og løbende feedback
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi fejrer hinandens succeser
  • Moderne lokaler tæt på Malmparken station
  • Frokostordning med sund kantine, fri the/kaffe

Ingen dage er ens, og du vil hurtigt kunne se din egen udvikling både fagligt og personligt.

Praktisk information

Arbejdstid: Fuldtid (39½ time/uge) mandag til fredag kl. 8.00 til 16.00. Ca. én dag om ugen til kl. 19.00 og enkelte lørdage kl. 9.00 til 16.00.

Start: 1. januar 2026

Placering: Ballerup (tæt på Malmparken station)

Krav: Ren straffeattest og ingen registrering hos RKI eller Debitor Registret

Ansøg hurtigst muligt, vi vurderer ansøgninger løbende. Upload din ansøgning og CV via Jobindex. Har du spørgsmål, kan du skrive til job@kredinor.dk

Om Kredinor

Kredinor A/S er et inkassofirma i vækst med kontor i Ballerup. Vi er en del af Kredinor koncernen, Norges ældste inkassoselskab, grundlagt i 1876.

Koncernen håndterer årligt over 1,8 millioner sager for mere end 9.000 kunder og beskæftiger over 600 medarbejdere i Norden.

Vi hjælper vores kunder med inddrivelse af tilgodehavender på en professionel og respektfuld måde, hvor vi altid tager hensyn til både værdi og kundeoplevelse.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.