Bliv en del at et stærkt fællesskab! Bliv intern sælger hos Westpack
Hos Westpack har vi et dedikeret og kompetent salgsteam - vi søger en kollega til at forstærke teamet! En intern sælger, der motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og være en del af et engageret fællesskab.
Stillingen er en fast ansættelse med opstart snarest, dog senest 2. januar 2026.
Hvem er du?
Du er en hjælpsom og udadvendt person, som sætter pris på struktur og som er nysgerrig på at lære nyt. Du får energi af at hjælpe kunder, og du er typen, der gør dit bedste – både for kunderne, virksomheden og for dine kollegaer. Vi tror nemlig på, at de bedste resultater opstår, når vi løfter i flok.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Gode servicekompetencer – du kommunikerer professionelt og imødekommende via telefon, mail og web
- Stærke IT-færdigheder – du er vant til at arbejde digitalt (vi bruger Navision og Outlook)
- Sproglige kompetencer – du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Kendskab til andre sprog er et stort plus, men ikke et krav
Dine opgaver
- Håndtering af kundeordrer fra vores webshop. I den proces arbejder du tæt sammen med kollegaer i marketing i både Danmark og Asien.
- Rådgive kunder om emballage og øvrige produkter til branding af deres hovedprodukter: smykker, ure og briller
- Kommunikation med kunder på forskellige platforme som telefon, mail og chat
- Håndtering af eventuelle reklamationer og sikre den gode kundeoplevelse i hele salgsprocessen
Du bliver en del af vores Detail-salgsteam, som servicerer mere end 30.000 kunder i hele Europa.
Her kommer du til at arbejde tæt sammen med kollegaer i både Danmark og Asien – og får ansvar for et eller flere markeder.
Fællesskab og trivsel i fokus
Hos Westpack betyder fællesskab rigtig meget. Vi hjælper hinanden og fejrer succeserne sammen.
Vi værdsætter initiativ og gode idéer – hos os er der plads til at byde ind og gøre en forskel i hverdagen. Derfor tilbydes du – udover din normale gage – at være en del af overskudsdelingen hos Westpack, hvor en del af overskuddet fordeles mellem alle medarbejdere.
Arbejdet foregår på vores kontor i Holstebro.
Arbejdstid:
Mandag til torsdag: 07.00–15.00 eller 08.00–16.00
Fredag: 07.00–13.00 eller 08.00–14.00
Send din ansøgning snarest muligt. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt salgschef Henrik Hansen på tlf. 40 50 12 25.
Om Westpack:
Westpack designer, udvikler og sælger smykkeemballage og displayløsninger til mere end 30.000 guldsmede, ur- og brilleforretninger rundt i Europa. Derudover sælger vi specialdesignede løsninger til mere end 400 smykke-, ur- og brillebrands rundt i verden. Hovedsædet er placeret i Holstebro med administration, salg og produktion. Her beskæftiges 185 medarbejdere. Derudover har Westpack eget kontor i Kina og Indonesien med indkøbsfunktion. Her beskæftiges 35 medarbejdere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.