
Selvstændig bogholder/Head of Finance – med internationalt udsyn
Vores mangeårige bogholder og Head of Finance har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en selvstændig og erfaren bogholder, der kan tage ansvaret for vores daglige økonomi og administration.
Der vil være overlapning og grundig overlevering frem til februar 2026.
Euro Inspections A/S er en dansk maritim inspektionsvirksomhed i vækst – med hovedkontor i Spørring ved Aarhus og afdelinger i Tyskland, Tyrkiet og Indien. Vi arbejder globalt med inspektioner, kvalitetssikring og projektstyring inden for shipping, vindenergi og transport – og har kunder i store dele af verden.
Dine opgaver bliver blandt andet
- Daglig bogføring og løbende afstemninger.
- Moms og betalinger.
- Måneds- og perioderegnskaber.
- Lønadministration (lønindberetning).
- Kontakt til bank, revisor og myndigheder.
- Klargøring af årsregnskab i samarbejde med revisor.
- Ansvar for kontorets administration – herunder rejseplanlægning og praktiske opgaver.
- Ad hoc-opgaver for ledelsen og generel støtte i den daglige drift.
Om dig
- Du er struktureret, selvkørende og trives med at have mange berøringsflader – både internt og internationalt.
- Du har en solid regnskabsmæssig baggrund, gerne som bogholder, økonomiansvarlig eller lignende, og du arbejder rutineret i E-conomic.
- Du har sans for detaljen, men bevarer overblikket, og du sætter pris på et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til humor.
Vi tilbyder
- En selvstændig rolle med stort ansvar og frihed.
- En arbejdsplads med internationalt perspektiv og korte beslutningsveje.
- Et uformelt miljø med engagerede kolleger og godt humør.
- Fleksibilitet i hverdagen – og mulighed for at præge stillingen.
Tiltrædelse: 2. januar 2026
Ansøgning: jba@euroinspections.com
Kontakt: Direktør Jens Bjørn Andersen – tlf. 51 19 29 19
Samtaler afholdes løbende.
Kort sagt
Vi leder efter en dygtig bogholder, der har lyst til at være en central del af en virksomhed i vækst – hvor du får både ansvar, indflydelse og et internationalt perspektiv i din hverdag.