FGU Nord
Søborg

Søger ”læreren, der kan det hele”

Du kan li’ at undervise i dansk, engelsk og naturfag – og kan du også undervise i matematik får du et kram. Det skræmmer dig ikke, når vi taler om helhedsorienteret og praksisnær undervisning. Du nyder at arbejde sammen med skønne kolleger på en skole, hvor vi tager et rart og venligt skolemiljø alvorligt. Vi spiser morgenmad og frokost i fællesskab med vores unge hver dag, og du bliver ”medlem” af Gladsaxes måske bedste arbejdsplads!

På FGU NORD i Gladsaxe mangler vi dig til at gøre en forskel for vores unge i alderen 16-25, som f.eks. mangler at bestå deres prøver fra grundskolen. Du er uddannet lærer og brænder for at formidle dit fag. Du ved nemlig, at vores elevgruppe bl.a. skal mødes med begejstret faglighed og gode relationer. Du får en plads på vores AGU-hold 2, hvor du bliver klemt inde og passet godt på af Rasmus og Helle. Derudover bliver du også en del af et team med 4 værkstedskolleger, hvor du ca. 20% af tiden vil undervise værkstedshold med ekstra stor mulighed for praksisorienteret undervisning.

Hovedformålet med FGU-uddannelsen er at give vores unge viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Samtidig skal uddannelsen styrke elevernes personlige og sociale kompetencer og deres demokratiske dannelse.

Vi forventer at

  • Du er uddannet lærer, har undervisningserfaring og gerne specialpædagogiske kompetencer
  • Du er mester i klasseledelse og relationsdannelse
  • Du har gode erfaringer med brug af sjove læringsmidler- og metoder
  • Du er ivrig efter at undervise helhedsorienteret og praksisbaseret i samarbejde med skolens produktionsværksteder
  • Du kan indgå i talrige former for samarbejde med dine kolleger
  • Du nyder at samarbejde med unge med forskellige livsforudsætninger og som befinder sig på forskellige faglige niveauer
  • Du har et positivt menneskesyn
  • Du må også gerne være glad!

Vi tilbyder

  • Et rart og alsidigt skolemiljø (nærmest familiært) der rummer aktiviteter som skolefester, praktik, projektuger, ekskursioner, fællesaktiviteter og daglige pædagogiske måltider med vores unge
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling samt refleksion over egen praksis sammen med kollegaerne i dit team
  • De skønneste unge, de bedste kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om FGU NORD på www.fgunord.dk og www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse

Du velkommen til at kontakte skoleleder, Poul Henning Jørgensen på tlf. 2149 2612, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller hvis du vil lave en aftale om et besøg på skolen i Gladsaxe.

Sådan søger du

Lyder stillingen som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, udtalelser/referencer samt andre relevante bilag. Du søger via knappen "Ansøg".

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så send din ansøgning med det samme. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomster - Fællesoverenskomsten: www.uddannelsesforbundet.dk/media/5635/underskrevet-faellesoverenskomst-lc-co10_marts2022.pdf og Organisationsaftale for lærere m.v. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) med Uddannelsesforbundet: www.uddannelsesforbundet.dk/media/7278/fgu-overenskomst_jan2022.pdf


Den forberedende grunduddannelse (FGU) er et fleksibelt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU NORD har til formål at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært varig beskæftigelse. FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Undervisningen på FGU er reguleret i fagbilag og læreplaner, og undervisningen afsluttes med prøver (læs mere her emu.dk/fgu). Alle forløb tilpasses individuelt til den enkelte elev og kan justeres undervejs, så eleverne får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.