
Dygtig dataanalytiker til miljøvirksomhed
Om stillingen:
Vi søger en dygtig Data Analytiker til vores team. Du vil arbejde sammen med flere kolleger – både nationalt og internationalt. Din primære opgave er at sammensætte data fra flere kilder og udarbejde dybdegående analyser. Disse analyser skal formidles til relevante interessenter, herunder kundeservice, servicechef, salgschef og direktør. Vi ønsker også at automatisere rapporter og distribuere dem periodisk til modtagere.
Kvalifikationer:
- Minimum 3-4 års erfaring med Excel og Power BI og lignende værktøjer. Har du kendskab til Snowflake og IFS Cloud, er det ingen ulempe.
- Evne til at skrive SQL-forespørgsler og bruge VBA.
- Erfaring med dataanalyse og AI.
- God formidlingsevne, også på engelsk.
- Almen IT-viden i support stil.
- Gerne – men ikke nødvendigt – erfaring med lager, reservedele og status.
- Gerne – men ikke nødvendigt – en form for teknisk/mekanisk baggrund.
- Evne til at arbejde med korte deadlines.
Personlige egenskaber:
- Rummelig og humoristisk (passende til Tomra DK-jargonen).
- Kan håndtere flere parallelle projekter og bevare overblikket.
- Logisk og systematisk tænkende med fokus på detaljer.
- Selvstændig og strategisk tænkende.
- Rolig og udadvendt.
Vi tilbyder:
- Et professionelt miljø med fokus på teknologi og udvikling.
- Mulighed for at arbejde selvstændigt og påvirke resultaterne.
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.
- Et team af dygtige kolleger og en stærk virksomhedskultur.
- Her er Work/Life balance et kardinalpunkt.
Interesseret?
Hvis det lyder som noget for dig, så send os en kort ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Hvis du har nogle spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at give Jesper Baltzer et kald på 4018 4717.
Vi ønsker, at TOMRA skal afspejle vores samfund og den verden, vi samarbejder i. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, baggrund og religion til at søge for at berige vores organisation.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om virksomheden:
TOMRA Systems AS i Danmark blev grundlagt i 1972 og har i dag 61 medarbejdere inden for administration, marketing/salg og service af flaskeautomater. Vores servicenetværk dækker hele Danmark.
Globalt har TOMRA over 4.500 medarbejdere og mere end 80.000 installerede returautomater på mere end 60 markeder, hvor vi indsamler mere end 42 milliarder drikkevareemballager årligt. Læs mere om os her.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.