
Studerende til arbejde med events i brancheorganisation
Hos EjendomDanmark søger vi en engageret studentermedhjælper, der skal være med til at planlægge og afvikle vores arrangementer.
Om jobbet
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en vigtig del af et ambitiøst team, der arbejder med medier, arrangementer og ledelsessekretariat. Du vil komme til at arbejde med alt fra mindre medlemsarrangementer og netværksaktiviteter til folkemødet. Din primære opgave vil være at hjælpe med planlægning, koordinering og praktisk afvikling af disse arrangementer i tæt samarbejde med vores eventkonsulent, men der kan forekomme opgaver fra resten af teamet.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx serviceøkonom eller lignende
- Er struktureret og trives med at få ting til at ske
- Er udadvendt, imødekommende og har lyst til at være med til at skabe gode oplevelser for vores medlemmer
- Har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer – og måske endda har kendskab til Membercare (ikke et krav)
- Arbejder selvstændigt og kan tage ansvar – også når opgaver opstår med kort varsel
Vi tilbyder
Et alsidigt og lærerigt studiejob i en brancheorganisation med omkring 40 dygtige og engagerede kollegaer. Du får mulighed for at følge hele processen omkring vores arrangementer fra idé til evaluering.
Du bliver også en del af vores team af studentermedhjælper, som løfter en række fælles opgaver i huset. Vi lægger stor vægt på godt samarbejde, hjælpsomhed og en uformel omgangstone.
Stillingen er på cirka 15 timer om ugen, og der må forventes opgaver uden for almindelig kontortid i forbindelse med afholdelse af arrangementer. Rejseaktivitet i Danmark kan forekomme.
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Forventet opstart: Hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte eventkonsulent Caroline Møller Madsen på ext_cmm@ejd.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.