DILLING A/S
Bredsten

Produktionsmedarbejdere til tekstilfarveri i stor vækst | dag- og aftenhold

Ønsker du at medvirke til et internationalt væksteventyr?

Hos DILLING A/S har vi oplevet stor top- og bundlinjevækst gennem de seneste år.

DILLING A/S’ farveri er baseret i Bredsten ved Vejle og har rødder tilbage til 1713. Farveriet har stor strategisk betydning og er en hjørnesten i forsyningskæden til brandet DILLING. Det farvede stof indgår som et centralt element i en lang og kompleks værdikæde hvorfor der er stor fokus på kvalitet i alle aspekter af arbejdet. Det endelige produkt afsættes, udover til kunder i Danmark, til hele Europa samt USA.

I løbet af 2024 og 2025 er farveriet udbygget med henblik på at fremtidssikre det ift. maskiner, energiforbrug og nye processer.

For at øge produktionen søges nu 3-4 nye kollegaer, der forventes at skulle arbejde på tværs af i farveriets processer på hhv. dag- og aftenhold.

Jobbet består primært af:

  • Forberedelse af stof til farveriproduktion
  • Intern håndtering af varer
  • Farvning af tekstiler i henhold til recept
  • Påfyldning og tømning af farvemaskiner ved brug af hjælpeudstyr
  • Vådbehandling af de farvede metervarer
  • Kørsel af tørremaskinerne i farveriets efterbehandlingsafdeling
  • Kvalitetskontrol
  • Stempling af ordrer
  • Forefaldende arbejde
  • Ad hoc-opgaver på tværs af farveriets processer ved behov

Vi er ca. 30 medarbejdere på arbejdspladsen, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at ”vi løfter i flok” og hjælper hinanden på tværs af afdelinger, men også er gode til at kommunikere på tværs af skiftene.

Du er gerne uddannet farveritekniker, industri- eller procesoperatør eller har lignende erfaring med produktion. Du vil blive lært grundigt op i de industrispecifikke processer vedr. farveriproduktion og efterbehandling. Vigtigst af alt er dit ønske om at lære nye processer og aktivt tage del i ansvaret for at produktionen kører som planlagt og i den rette kvalitet.

Du tilbydes:

  • At blive en del af et tekstilfarveri i rigtig god udvikling, med klare holdninger til miljørigtig produktion i Premium kvalitet og med stor vægtning af godt forhold til kollegaer.
  • Et spændende alsidigt job med stor grad af ansvar for udførslen.
  • Overenskomstmæssig løn inkl. pension og fritvalgskonto.
  • Personalegoder som f.eks. kantineordning, sundhedssikring, arbejdstøj, personalerabatter mv.

Interesseret?

Dit CV og relevante bilag bedes sendt i PDF format til job@dilling.com – husk at skrive om du søger dag- eller aftenhold

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Produktionsleder Tommy N. Pedersen på telefon +45 31 72 62 73

Ansøgninger behandles løbende indtil vi finder det rigtige hold.


DILLING A/S er en dansk familieejet tekstilvirksomhed, der blev grundlagt i 1916.

Virksomheden producerer tøj i økologiske naturmaterialer uden skadelig kemi og tungmetaller.

DILLING ejer størstedelen af værdikæden selv. Det er den kompromisløse tilgang til at producere kvalitetstøj med omtanke for mennesker og miljø, der er i fokus.

Tøjet bliver udelukkende solgt online gennem egne webshops i EU og USA.

I dag omsætter DILLING for et større trecifret millionbeløb og har ca. 400 ansatte på tværs af hovedkontoret i Herning, farveriet i Bredsten ved Vejle og syfabrikkerne i Litauen og Ukraine. Farveriet behandler ca. 450 tons stof om året.