
Opvågningssygeplejerske/operationssygeplejerske og anæstesisygeplejerske i deltidsstillinger til Lift Clinic Århus
Har du lyst til at blive en del af en velrenommeret plastikkirurgisk klinik? Så er en af disse stillinger måske noget for dig.
På Lift Clinic søger vi sygeplejersker til at indgå i vores team af dedikerede medarbejdere. Dit daglige virke vil finde sted i klinikken i Århus og vil foregå i tæt samarbejde med operationsteamet, den daglige leder samt kirurgerne og klinikkens ejere.
På Lift Clinic er vi førende inden for plastikkirurgiske og kosmetiske behandlinger, og vi har mere end 20 års erfaring. Vi vægter den personlige kontakt og stræber efter at give vores kunder et trygt og omsorgsfuldt forløb.
Vi er kendt for vores kompromisløse høje faglighed, og vores mål er at skabe smukke og harmoniske resultater, der bidrager til øget livskvalitet hos den enkelte.
Vi søger en Opvågnings/operationssygeplejerske på 32 timer
Er du en engageret og serviceminded sygeplejerske med erfaring som opvågningssygeplejerske og meget gerne også som operationssygeplejerske.
Stillingen er en kombineret stilling som Opvågningssygeplejerske og Operationssygeplejerske. Erfaring som Opvågningssygeplejerske kræves.
Vi tilbyder:
- Et godt kollegialt arbejdsmiljø
- Et alsidigt og udfordrende arbejde i højt tempo
- Mulighed for at arbejde i en spændende branche med dedikerede kollegaer
Vi søger medarbejdere som:
- Har erfaring fra opvågningsafsnit
- Erfaring inden for operationssygepleje er en fordel.
- Erfaring fra den private sektor er en fordel men ikke et krav
- Er organiseret, serviceminded og god til at have mange bolde i luften
- Trives med et højt kundeflow og er omstillingsparat
- Hurtigt kan målrette plejen til den enkelte kunde samt kan skabe kontakt og tillid til kunderne
- Trives med at arbejde alene, når resten af teamet er gået hjem
Arbejdsopgaver:
- Modtagelse af operationskunder
- Varetage plejen i opvågningen
- Varetage sygeplejekontroller efter operation
- Ansvarlig for opfyldning og bestilling af varer.
- Diverse administrative opgaver ift. klargøring af skriftligt materiale til kunderne og relevante sygeplejepapirer til operationer.
Arbejdstiden er 32 timer om ugen. Der kan forekomme weekendvagter, men primært ligger vores operationsdage mandag til fredag. Din arbejdstid vil primært være mellem 7-20, alt efter hvordan operationsprogrammet ser ud. Du vil være på arbejde, indtil den sidste kunde er udskrevet.
Vi søger en anæstesisygeplejerske på 20-28 timer
Er du en engageret og serviceminded anæstesisygeplejerske med min. 2 års erfaring?
Kvalifikationer:
- Uddannet anæstesisygeplejerske
- Evne til at arbejde selvstændigt.
- Evne til at arbejde effektivt i et travlt miljø og som en del af et team
- Stærke kommunikationsevner og evnen til at følge instruktioner nøje
- Deltage aktivt i alle sygeplejeopgaver i klinikken, så som kontroller og opgaver samt pleje i opvågningen
Ansvarsområder:
- Bedøvelse af kunderne til kosmetiske operationer i både GA og rus
- Bestilling af varer til anæstesispecialet samt opfyldning
- Evt. andre ansvarsområder
- Tilkald ved akut operation deles med anden anæstesisygeplejerske
Vi tilbyder:
- Et godt kollegialt arbejdsmiljø
- Et alsidigt og udfordrende arbejde i højt tempo
- Mulighed for at arbejde i en spændende branche med dedikerede kolleger
Arbejdssted: Dagmar Petersens Gade 103, Aarhus.
Arbejdstid er primært fordelt på mandage - fredage mellem 07.30 og 20. Dog kan dagene være længere, og der kan forekomme weekendarbejde i perioder med travlhed. Nattevagt efter ønske.
Løn efter aftale.
Tiltrædelse 1. januar eller snarest. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningen sendes via knappen ”Ansøg”.
Ansøgningsfrist d. 12/11-2025.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte klinikchef Tina Høitbjerg på telefon 4014 3989.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.