Kongeå Trailercenter A/S
Brørup

Frisk og ansvarsfuld kontorassistent søges til travl hverdag med fart på

Har du styr på detaljerne, trives du med alsidige opgaver – og vil du gerne arbejde et sted, hvor tonen er uhøjtidelig, og der er kort vej fra idé til handling?
Så er du måske vores nye kontorassistent i en solid, familieejet virksomhed i vækst.

Hos os får du et selvstændigt job med stor variation i opgaverne og mulighed for at præge din egen hverdag. Vi værdsætter både godt humør, ansvarlighed og lysten til at gøre en forskel.

Dine primære opgaver bliver:

  • Oprettelse af indkøbsordrer og varenumre i Navision Dynamics NAV
  • Bistand til ledelsen med diverse administrative og praktiske opgaver
  • Indregistrering af solgte trailere
  • Kundebetjening i receptionen og på telefonen
  • Udlejning og administration af udlejningstrailere
  • Andre varierende kontoropgaver efter behov

Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret, ansvarsbevidst og kan holde styr på mange bolde
  • Har sans for detaljer og sætter en ære i at levere korrekte resultater
  • Er imødekommende og serviceminded – både over for kunder og kollegaer
  • Er vant til at arbejde med IT og behersker Office-pakken
  • Kan begå dig på tysk/engelsk
  • Er positiv, nysgerrig og ikke bange for at tage fat, når der er travlt

Vi tilbyder:

  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer og en flad struktur
  • En hverdag, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig
  • En arbejdsplads i vækst, hvor tingene går stærkt – men hvor vi også har det sjovt

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!


Kongeaa Trailercenter A/S er Danmarks suverænt største trailerforhandler. Virksomheden blev grundlagt af Finn Lindberg Staal i 1976. I dag beskæftiger virksomheden 40 medarbejdere og drives af sønnerne Allan og Henrik Staal.

Vi har Danmarks største udvalg af trailere til alle formål og behov, stort reservedelslager og web-shop, samt eget værksted der udfører serviceeftersyn samt laver specialløsninger. Se evt. mere på www.kongeaa.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.