
Er du tosset dygtig til at skabe kontakt via telefonen?
– Og vil du være en del af et ambitiøst salgsteam med en vinderkultur, hvor resultater skabes i fællesskab?
Auxo er i kraftig vækst, og vi søger flere dygtige bookere og salgsrådgivere til vores kontorer i Aalborg, Aarhus, Odense, København eller Esbjerg.
Hos os hjælper du små og mellemstore virksomheder med at vækste online gennem professionelle hjemmesider og digital markedsføring.
Stillingen er on-site, da vi tror på, at de bedste resultater skabes i tæt samarbejde med kollegaerne på kontoret.
Hvad leder vi efter?
Vi søger dig, der har 2-5 års erfaring med salg på telefonen – fx fra tele, forsikring, abonnementssalg eller anden kundekontakt via telefon.
Du trives i et energisk miljø, hvor der er fart på, og hvor du dagligt taler med mange nye kunder.
Du har mod på at give den gas, elsker at se resultaterne af dit arbejde, og motiveres af at nå dine mål.
Du er ikke bange for at tage telefonen og skabe kontakt – og du gør det med både professionalisme og personlighed.
For at komme i betragtning til stillingen skal du:
- Have mindst 2 års erfaring med opsøgende salg eller lign. via telefon.
- Være vant til et højt tempo og trives i en resultatorienteret kultur.
- Være drevet af at vinde og fejre dine succeser sammen med teamet.
- Kunne kommunikerer klart og tillidsvækkende med kunder.
Dine arbejdsopgaver
- Kontakte og rådgive potentielle kunder.
- Booke og afholde møder, hvor du præsenterer vores løsninger.
- Afdække kundens behov og tilbyde skræddersyede løsninger.
- Følge op og sikre en god kundeoplevelse hele vejen.
Hvad kan vi tilbyde?
- Attraktiv fast grundløn + provisionsordning uden loft.
- Grundig oplæring i produkter og salgsprocesser – vi klæder dig på til succes.
- Et motiverende og ungt miljø, hvor sammenhold og energi er en del af hverdagen.
- On-site samarbejde: Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi arbejder tæt sammen, sparrer og motiverer hinanden på kontoret.
- Derfor er stillingen ikke egnet til hjemmearbejde – men du kan arbejde fra det kontor, der passer dig bedst, blandt vores lokationer.
- Et stærkt socialt fællesskab: Hos Auxo har vi velfungerende personaleforeninger, høj social trivsel og plads til sjov i hverdagen.
- Vi tror på, at gode resultater skabes, når man trives – både fagligt og socialt.
Er du vores nye booker eller salgsrådgiver?
Send dit CV til HR Business Partner, Chris Karlsen, på job@auxo.dk.
Vi indkalder kandidater løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Da vi modtager rigtig mange ansøgere, prioriterer vi dem der lever op til kriterierne. Du må ikke forvente at høre fra os, hvis dine kvalifikationer ikke matcher det vi har opslået. Så ønsker vi dig hermed lykke til med at finde et god jobmatch.
Hvem er Auxo?
Auxo er resultatet af sammenlægningen mellem Erhvervs Webdesign, Ravns Hjemmesider og Aveo.
Vi leverer hjemmesider og værdiskabende markedsføring til virksomheder i hele Danmark.
I dag har vi 10.000+ kunder og 130+ medarbejdere fordelt på kontorer i Esbjerg, Aarhus, Aalborg, Odense og København.
Vi er i rivende udvikling – og du kan blive en vigtig del af næste kapitel.