Helms Tmt-Centret A/S
Herning

Network Support & Development Manager

– Det glæder os at tilbyde denne stilling i vores salgsorganisation, der giver dig muligheden for en kombination af international handel og en afvekslende hverdag i en værdibåren virksomhed.

Stillingsbeskrivelse

Du vil blive dagligt bindeled mellem vores internationale leverandører og vores salgskanaler bestående af 50 skandinaviske forhandlere og derforuden egne sælgere på tværs af Danmark. Du vil arbejde tæt sammen med firmaets ejerledere, som også vil varetage store dele af din oplæring.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Optimering og udvikling af forhandlernettet i Danmark og Norge
  • Forhandleropbakning vedrørende deres aktuelle salgsarbejde
  • Kommunikation med leverandører omkring konfigurationer, leveringstidspunkter mm.
  • Medansvar for SOME og generel markedsføring
  • Koordinering af messer, events og forhandlerarrangementer
  • Vært ved forhandlerbesøg i vores On-site Customer Center
  • Information og træning tilgængeligt direkte fra nogle af verdens førende fabrikker
  • Indsalg af abonnement-koncepter til digital platform fra søstervirksomhed
  • Løn der svarer til kvalifikationer

Hvad forventer vi af dig:

  • Du ser altid muligheder fremfor begrænsninger
  • Du kan agere med ærlighed og respekt overfor forhandlere, kollegaer og leverandører
  • Du er service- og kundeminded
  • Du kan lide at have travlt og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er behov
  • Du har selvdisciplin og drive
  • Du er imødekommende og har gode samarbejdsevner
  • Du har gerne relevant brancheindsigt (ikke krav)
  • Du har teknisk forståelse eller vilje til at opnå det
  • Du kan tale og skrive på engelsk, men også gerne tysk

Spørgsmål og uddybning af ovenstående kan rettes til:

Allan Helms 40 13 63 30 / ah@helmstmt.com

Finder du jobbet interessant så send din ansøgning til:

jobs@helmstmt.com

Ansøgning senest fredag d. 21. november 2025 – vi forbeholder os retten til ansættelse inden ansøgningsfrist.


Kort om virksomheden

Helms TMT–Centret A/S importerer maskiner der bruges ved kommuner, landbrug, skov, entreprenører, golf og det private marked.

Vores bredde sortiment af importprodukter udgøres bl.a. af tyske Schäffer mini- og teleskoplæssere, koreanske Hyundai entreprenørmaskiner, irske McHale pressere/indpakkere, svenske Komatsu-Forest skovmaskiner, engelske-amerikanske Jacobsen/Ransomes klippere og Cushman/EZ-GO el-køretøjer, koreanske TYM-kompakttraktorer, italienske McCormick traktorer m.m.

Helms TMT- Centret A/S er et økonomisk solidt familieejet firma, der har eksisteret i 74 år med afdelinger i Herning, Aarhus og Ringsted. Derudover har vi et dækkende forhandlernet i Danmark, Norge og Sverige.

I Helms TMT-Centret A/S møder vi alle med respekt og ligeværd. Hverdagen er drevet af selvdisciplin og personligt drive og lav grad af kontrol. Organisationen er flad og kommunikationsvejene er korte. Vi arbejder som ét stort hold, hvor engagement og ansvarlighed skaber grundlag for succes og en god hverdag.