Semler Gruppen
Brøndby og mulighed for hjemmearbejde

Vi søger en ansvarlig og empatisk Compliance Manager med solid AML-erfaring til vores Legal & Compliance team

Har du solid erfaring med AML, en stærk ansvarsfølelse og evnen til at skabe tillid i organisationen?

Hos Volkswagen Semler Finans Danmark A/S i Brøndby søger vi en Compliance Manager, der skal være med til at drifte og udvikle vores AML-område samt sikre, at virksomheden overholder gældende lovgivning og interne politikker.

Om jobbet:

Vi søger en Compliance Manager, der bliver en nøglespiller i udviklingen af vores AML-område. Det gælder både den daglige drift og den løbende udvikling og forbedring af vores processer samt rådgivning af forretningen. Rollen indebærer ansvar for at drive og udvikle AML-området på tværs af organisationen og sikre, at vi altid er på forkant med lovgivning og interne retningslinjer.

Stillingen giver en central position som go-to-person inden for AML og en vigtig sparringspartner for ledelsen og kolleger i hele virksomheden. Det kræver evnen til at omsætte komplekse regler til praktiske løsninger, der skaber værdi i hverdagen, og samtidig bidrager til strategiske beslutninger. Du skal være god til at kommunikere med forretningen om overholdelse af lovgivningen på en forståelig måde og kunne inddrage forretningsmæssige interesser i dit arbejde. Samarbejdet med vores moderselskab i Tyskland og eksterne partnere bliver en væsentlig del af hverdagen, hvor koordinering, forretningsforståelse og opfølgning er afgørende. Da en del af kommunikationen med vores ejere og rapportering til ledelse og bestyrelse foregår på engelsk, er det vigtigt at være komfortabel i et internationalt miljø.

Vi arbejder ud fra værdierne Kundeløfte, Autentisk, Entusiasme, Tillid og Nytænkning og værdsætter åben dialog, tillid og nye idéer, der styrker både processer og resultater.

Ansvarsområder i rollen:

  • Deltage i den daglige drift på AML-området, herunder transaktionsovervågning, undersøgelse af potentielle hits på PEP- og sanktionslister samt generel bistand til forretningen på AML-området.
  • Bistå forretningen med gennemførsel af kundekendskabsprocedurer, fx gennemgang af selskabsdokumenter, vurdering af kontrol- og ejerskabsstrukturer og dokumentation af undersøgelserne.
  • Løbede udvikle og forbedre AML-området. Det kan både være i forbindelse med ny lovgivning, nye forretningsområder eller effektivisering af eksisterende processer.
  • Udføre kontroller og udarbejde rapportering om overholdelsen af AML-området.
  • Opdatere politikker, guidelines og procedurer, så vi altid arbejder efter de nyeste krav og best practices.
  • Evt. varetage øvrige opgaver inden for Legal & Compliance afhængigt af din baggrund, erfaring og afdelingens behov.

Om dig:

Du trives i et dynamisk miljø, hvor samarbejde er afgørende – også når tempoet er højt. En empatisk tilgang til kommunikation og relationer er en naturlig del af din arbejdsstil, og du formår at skabe tillid på tværs af organisationen. Struktur og overblik er nøgleord i din tilgang, og du har en stærk fornemmelse for ansvar.

Motivation findes både i rutineopgaver og komplekse problemstillinger, og du bidrager aktivt til procesforbedringer. Det falder dig naturligt at levere resultater under korte deadlines, hvor du kombinerer præcision med effektivitet og har blik for detaljen uden at miste helheden.

En løsningsorienteret tilgang er central, og du følger etablerede processer og retningslinjer – men med nysgerrighed og blik for optimering. Du formår at balancere mellem det kendte og det nye, bevare overblikket og skabe fremdrift – også når informationen er begrænset.

Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer og erfaring:

  • En relevant uddannelse, fx indenfor økonomi eller jura – eller noget helt tredje. Det afgørende er, at du har solid praktisk erfaring og kan trække på konkrete erfaringer fra tidligere jobs.
  • Solid erfaring fra AML-området med indgående kendskab til lovgivningen på området og gerne erfaring med flere af områderne kundekendskabsprocedurer, transaktionsovervågning, awareness, governance eller kontroller. Ideelt set har du en baggrund i den finansielle sektor og flere års erfaring med compliance og AML i en reguleret branche.
  • Eventuel erfaring med andre compliance-områder indenfor finans/leasing.

Om din kommende arbejdsplads:

Du refererer direkte til Head of Legal & Compliance og bliver en del af et team på 4 medarbejdere udover dig selv.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt miljø med fokus på kvalitet, innovation og godt samarbejde
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling – både lokalt og internationalt
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejdsplads og fokus på trivsel og work-life balance
  • Attraktive ansættelsesvilkår inkl. løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og medarbejderfordele
  • En inkluderende kultur, hvor mangfoldighed og godt humør vægtes højt
  • Sociale aktiviteter som fredagsmorgenmad, fredagsbarer, højtidsarrangementer og en årlig sundhedsuge.

Du bliver samtidig en del af to store organisationer:

  • Volkswagen Financial Services, med 17.000 medarbejdere i 47 markeder.
  • I 2024 blev Opendo integreret i Volkswagen Semler Finans Danmark A/S som led i strategien om at tilbyde skalerbare og konkurrencedygtige leasingløsninger til danske virksomheder.
  • Semler Gruppen er Danmarks største aktør inden for bilimport og mobilitetsløsninger og en betydelig spiller på markedet for landbrugs- og entreprenørmaskiner – med over 3.200 medarbejdere fordelt i hele landet.

Som leder lægger jeg vægt på, at du tager ansvar for dine opgaver, er en god samarbejdspartner, og at vi sammen gennem en tillidsfuld dialog skaber de bedste resultater.

- citat fra din kommende leder

Lyder rollen som noget for dig?

Så send dit CV allerede i dag – vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Ønsket opstart: 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning sendes til: recruitment@vwsf.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til samme adresse att.: Catja Lentz