Groundplug International ApS
Hillerød

GroundPlug søger 2 Byggetekniske Rådgivere m/u byggeledelse til super spændende roller

GroundPlug søger 2 Byggetekniske Rådgivere m/u byggeledelse til super spændende roller. Du har en baggrund som bygningskontruktør, byggematerialerådgiver eller tømrer med gode talegaver og IT-evner.

Er du klar til at tage del i revolutionen inden for stålfunderingsløsninger, og brænder du for bæredygtige løsninger til byggeriet? GroundPlug Easy Mounting System i Hillerød søger engagerede byggetekniske rådgivere til at styrke vores team og forme fremtiden for byggebranchen.

Om stillingerne

Som byggeteknisk rådgiver hos GroundPlug får du en nøglerolle med tæt kundekontakt og ansvar for at sikre professionel teknisk rådgivning til vores kunder. Du bliver en del af et dynamisk team, der arbejder med markedets førende brand inden for innovative og bæredygtige stålfunderingsløsninger.

Vi sælger innovative byggeløsninger gennem seriøs og kompetent rådgivning til kunder, der selv har henvendt sig med interesse for vores produkter. Du har gåpåmod til at rådgive og vejlede vores kunder, så de vælger vores løsninger og interesse for at forstå og læse markedet og bidrage til vores produktudvikling.

STILLING 1

Byggeteknisk kunderådgiver MED byggeledelse:

  • Gennemgang af indkomne projektforespørgsler på privat og erhvervsbyggeri
  • Formidling af byggeprojekter til vores ingeniører på dansk og engelsk
  • Vurdering og optimering af kundeløsninger
  • Rådgivning og sparring med entreprenører, byggemarkedernes projektafdelinger og bygherrer
  • Udarbejdelse af tilbud på projekter fra enkeltbyggeri til større udviklingsprojekter
  • Planlægning, logistik og byggeledelse ved installationsprojekter

Din profil

Vi søger kandidater med erfaring fra byggebranchen, gerne som bygningskonstruktør, byggeleder eller tilsvarende. Du rådgiver entreprenører, byggemarkeder og større bygherrer. Du har min. 3 års erfaring med byggeledelse og byggeteknisk rådgivning. Du navigerer hjemmevant i Microsoft Office, primært Outlook og Excel. Du trives med et job, der veksler mellem kontor og byggeplads og ser fordelene ved at være en del af en mindre virksomhed med stor indflydelse.

STILLING 2

Byggeteknisk kunderådgiver UDEN byggeledelse:

  • Gennemgang af indkomne projektforespørgsler til større og mindre private byggeprojekter
  • Formidling af byggeprojekter til ingeniører på dansk og engelsk
  • Vurdering og optimering af kundeløsninger
  • Rådgivning og sparring med private bygherrer, tømrere, byggevirksomheder og byggemarkeder
  • Udarbejdelse af tilbud på projekter i forskellige størrelser
  • Årlig undervisning af trælastkunder og entreprenører i salg/brug af vores løsninger

Din profil

Vi søger kandidater med erfaring fra byggebranchen, gerne som bygningskonstruktør, som tømrer eller med salg/rådgivning fra byggemarked, byggeri eller byggeteknisk rådgivning. Du rådgiver privatkunder, tømrere, entreprenører og byggemarkeder. Du navigerer hjemmevant i Microsoft Office, primært Outlook og Excel. Du har basisforståelse for facebook og instagram, hvor du svarer på spørgsmål og kommentarer fra potentielle kunder. Du trives med et kontorbaseret job og ser fordelene ved at være en del af en mindre virksomhed med stor indflydelse.

FOR BEGGE STILLIGNER GÆLDER:

Kvalifikationer:

  • Teknisk forståelse og evne til at rådgive om byggetekniske emner
  • Erfaring med kundekontakt via telefon og e-mail
  • Gode IT-færdigheder, herunder Outlook og Excel
  • Nysgerrighed over for nye metoder inden for byggeri
  • Flydende dansk i skrift og tale, samt rimelige engelskkundskaber

Vi tilbyder

  • En betydningsfuld rolle i en innovativ virksomhed
  • Grundig oplæring i vores løsninger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et livligt og imødekommende kontorfællesskab
  • Spændende udfordringer i en branche i vækst

Interesseret i en af stillingerne?

Send din ansøgning via 'Ansøg'-knappen nederst eller ring for en dialog på 3131 0504. Løn efter erfaring og kvalifikationer.

Start hurtigst muligt og gerne senest 1. marts 2025.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.