Jima Hegn ApS
Fredericia

Økonomiansvarlig/Bogholder

Vil du skabe struktur i en virksomhed med fart, energi og entreprenørånd?

Hos Jima Hegn søger vi en økonomiansvarlig/bogholder, der både kan drifte, optimere og tænke fremad. Du bliver den, der sikrer overblik og struktur i økonomien – og en vigtig sparringspartner for ledelsen i vores videre vækst.

Om stillingen

Du får det fulde ansvar for økonomifunktionen – fra bogføring og løn til rapportering, budgetter og analyser. Der er tale om en mindre virksomhed med flere selskaber i en koncernstruktur. Det indebærer løbende økonomisk overblik, intern afstemning og håndtering af transaktioner mellem selskaberne.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Daglig bogføring, afstemning og regnskabsstyring
  • Måneds-, kvartals- og årsafslutning
  • Budgettering, likviditetsstyring og analyser i Excel
  • Løn, indberetninger og compliance
  • Opgaver relateret til import/eksport
  • Sparring med ledelsen og udvikling af processer

Stillingen ønskes besat fra starten af det nye år og senest 15. februar, da vores nuværende økonomimedarbejder går gradvist på pension. Der bliver derfor tid til en grundig overlevering og oplæring.

Om dig

Du har solid erfaring med økonomi og bogholderi – og trives i et miljø med mange bolde i luften. Du skaber struktur og er ikke bange for at tænke nyt.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra økonomifunktionen i en privat virksomhed
  • har styr på bogføring, moms, afstemning og rapportering
  • er skarp i Excel og vant til analyser
  • kender Uniconta eller lignende ERP-system
  • taler og skriver engelsk (tysk er et plus)
  • har relevant uddannelse, fx regnskabsøkonom, HD(R) eller tilsvarende

Du kan være både en senior profil eller en ambitiøs økonom, der vil vokse i rollen.

Vi tilbyder

  • En selvstændig rolle med ansvar, frihed og indflydelse
  • En uformel og fleksibel hverdag i et stærkt team
  • En virksomhed i vækst, hvor dine idéer bliver hørt
  • En grundig introduktion og glidende opstart

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til ansoegning@jimahegn.dk
Har du spørgsmål – eller vil du bare tage en uforpligtende snak om stillingen – er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør Daniel Kjær på 42 66 42 02.

Vi afholder samtaler løbende, men har ikke travlt – vi venter gerne på den rette.