
Operatør til Vindø Teglværk – Bliv en del af branchens stærkeste team!
Vil du arbejde med moderne, automatiske anlæg og være med til at sikre produktionen på et af Danmarks mest effektive teglværker? Så er det måske dig vi søger til vores aflæsser-anlæg på Vindø Teglværk!
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du:
En alsidig hverdag med både drift, optimering og vedligehold af vores avancerede anlæg.
Indflydelse og ansvar – vi tror på frihed under ansvar og på, at de bedste resultater skabes, når medarbejderne er engagerede og tager initiativ.
Gode arbejdstider på daghold (7-15.30 mandag-torsdag, 7-14 fredag) og attraktive personalegoder.
Udviklingsmuligheder – du får mulighed for at udvikle dine tekniske evner og bidrage til løbende forbedringer.
Et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor vi løfter i flok og har fokus på trivsel, godt humør og teamwork.
En arbejdsplads med stolthed – vi er certificeret som “Great Place To Work” og er stolte af vores produkt og historie.
Om jobbet
Du bliver en nøgleperson på vores aflæsningsanlæg, hvor du sammen med dit team:
- Sikrer ugens produktionsmål og høj kvalitet i arbejdet.
- Sorterer mursten efter kvalitetsparametre og sørger for, at alt kører optimalt.
- Deltager i vedligehold og fejlfinding – og samarbejder med smede og elektrikere, når det kræves.
- Registrerer kvalitetsdata og dagsproduktion.
- Bidrager til et rent og organiseret arbejdsmiljø (LEAN-5S).
- Deltager aktivt i udviklingen af arbejdsområdet og kommer med idéer til forbedringer.
Hvem er du?
- Du har erfaring med automatiske anlæg og optimering af produktionsudstyr.
- Du er vant til at arbejde med IT og Office-pakken.
- Du har måske erfaring med truckkørsel (ikke et krav).
- Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives både i team og selvstændigt.
- Du har et positivt mindset, er løsningsorienteret og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- Du har interesse for teknik og vedligehold – og lyst til at lære mere.
Om Vindø Teglværk og Randers Tegl
Vindø Teglværk er en del af Randers Tegl A/S – En af Nordeuropas førende teglleverandører. Vi ligger smukt ved Mariager Fjord og producerer årligt over 20 mio. mursten. Vi er en familieejet virksomhed med mere end 100 års erfaring og stolte traditioner – og vi udvikler os hele tiden!
Klar til at tage næste skridt?
Send din ansøgning senest d. 28. november til fabrikschef Jakob Steenild på mail jaj@randerstegl.dk, hvor du fortæller om din motivation og erfaring. Har du spørgsmål, så kontakt driftsleder Thomas Otte på tlf. 40 50 60 94.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et stærkt og engageret team!