
Vil du være med til at designe fremtidens procesanlæg?
Hos Process Design Partners ApS søger vi en engageret Project Engineer til en nyoprettet stilling i vores lille, specialiserede ingeniørteam. Stillingen er opstået som følge af vækst og tilgangen af nye, spændende projekter, primært inden for design og optimering af procesanlæg til fødevareindustrien.
Du bliver en central del af et lille, tværfagligt og tæt samarbejdende team, hvor vi udvikler skræddersyede procesløsninger med fokus på teknisk kvalitet, bæredygtighed og innovation. Hos os følger du projekterne hele vejen: fra idé og design til implementering, optimering og idriftsættelse og du er med til at forme løsningen, ikke blot udføre den.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor du naturligt veksler mellem kontorarbejde, kundebesøg og hjemmearbejde, tilpasset både projektets behov og dine egne præferencer. Rollen byder på både ansvar, faglige udfordringer og stor indflydelse i hverdagen.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Udarbejde P&ID’er, item-lister og teknisk dokumentation.
 - Designe og dimensionere procesanlæg i 3D (Inventor/AutoCAD).
 - Lede mindre projekter og følge dem hele vejen til idriftsættelse.
 - Koordinere med leverandører og teknikere.
 - Deltage i indkøring og optimering af løsninger hos kunder.
 - Bidrage med teknisk indsigt og sikre en professionel dialog med kunder og samarbejdspartnere.
 
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet diplom- eller civilingeniør – eller maskiningeniør eller har en anden relevant baggrund.
 - Har erfaring med Autodesk Inventor, AutoCAD og Vault.
 - Har kendskab til fødevareindustrien (ikke et krav, men en fordel).
 - Er nyuddannet? Intet problem, vi sørger for oplæring og faglig støtte.
 
Vi lægger vægt på, at du er:
- Er proaktiv, nysgerrig og idérig.
 - Kombinerer sans for detaljer med evnen til at bevare overblikket.
 - Kommunikerer klart og samarbejder naturligt med både kolleger og kunder.
 - Trives med ansvar og tager ejerskab for dine opgaver og løsninger.
 
Vi tilbyder:
- En nøglerolle i spændende og varierede projekter.
 - En fleksibel arbejdsdag.
 - Stor frihed til at forme dine egne løsninger.
 - Faglig sparring, efteruddannelse og mulighed for udvikling.
 - Et lille, dedikeret team med stærkt fællesskab og uformel tone.
 - Sociale arrangementer og en kultur, hvor vi har det sjovt sammen.
 
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV via "Ansøg"-knappen eller på mailadressen rsr@pdpartners.dk.
Hvis du ansøger via mail, er du også velkommen til at sende en kort video, hvis du foretrækker det. Vi glæder os til at lære dig at kende, uanset hvordan du vælger at præsentere dig selv.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi afholder jobsamtaler 4. og 5. december.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Spørgsmål?
Kontakt, Rodrigo Reyes på:
E-mail: rsr@pdpartners.dk
Om Process Design Partners ApS
Vi er et tværfagligt rådgivende ingeniørfirma med speciale inden for fødevareindustrien. Vores mission er at levere integrerede procesløsninger med fokus på effektivitet, hygiejne og bæredygtighed, der understøtter både operationelle og miljømæssige mål.
Vil du være med til at designe og bygge fremtidens procesanlæg, hvor kvalitet og godt samarbejde går hånd i hånd?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.