Kollegiet Gl. Køge Landevej
Valby

Bostøtte med pædagogisk/socialrådgiver erfaring søges til Kollegiets Bostøtteteam

Kollegiets bostøtte team (§85a), søger en ny kollega, som understøtter den enkelte borger i at bo i egen bolig. Dette gøres ved at understøtte borgeren i at løse daglige udfordringer, med det formål at man kan forblive i egen bolig. Dette gør vi bl.a. ved at igangsætte og udføre meningsfulde aktiviteter sammen med den enkelte borger. Det kan være alt fra at understøtte aktiviteter, rengøring, betaling af regninger og ledsagelse til diverse, eller hvad der er behov for, så det skaber mening for den enkelte borgers hverdag. Mulighederne er mange og der er plads til kreative løsninger. Det vigtigste for os er, at du har lyst til en hverdag, hvor samværet med borgerne prioriteres højt.

Som bostøtte vil du indgå i et velfungerende team med 2 andre kollegaer, hvor du har ansvaret for ca. 8-9 borgere, der bor i eget hjem. Kollegiet arbejder ud fra Housing first tilgangens metoder for bostøtte, hvor vi leverer CTI (critical time intervention) og ICM (intensive case managements). Borgerne har alle været i hjemløshed, og er fortsat social udsatte.

Ud over at arbejde efter metoderne CTI og ICM, er den generelle opgave at understøtte i selvstændighed, og på sigt at tage nogle meningsfulde valg, som understøtter det at kunne være i sit eget hjem og have noget at kunne stå op til.

Lyder det som noget for dig, kan du blive én blandt ca. 30 medarbejdere, som er fordelt på Kollegiets herberg, bofællesskab, bostøtteteam og serviceteam.

Herudover vil dine primære opgaver blive at:

  • Motivere til og igangsætte meningsfulde aktiviteter.
  • Understøtte og forestå for beboerens flytning ud i egen bolig.
  • Dokumentere kort og præcist, da vi foretrækker det relationelle arbejde, fremfor arbejdet bag en computerskærm.
  • Ledsage beboere til f.eks. Borgerservice, Jobcentret og andre instanser.
  • Deltage i supervision, møder og temadage.
  • Udføre praktiske opgaver f.eks. rengøring, lettere etablering af hjemmet.
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
  • Samarbejde med Kollegiets herbergs team og botilbudsteam, når beboere er bevilget bostøtte og har ønsket det at det gives fra Kollegiet.
  • Afholde løbende motiverende samtaler med beboerne.

Vi forventer at:

  • Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver.
  • Du er fagligt velfunderet.
  • Du kan arbejde målrettet og værdibaseret.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer.
  • Du kan ubesværet begå dig skriftligt.
  • Du kan arbejde selvstændigt og alene.
  • Du kan understøtte teamarbejde.
  • Du er fleksibel og hjælpsom.
  • Du har kørekort.

Vi tilbyder:

En levende organisation, hvor vi vægter; tryghed i en kaotisk hverdag, understøttende fællesskaber i form af netværkstilbud, sport og måltider. Endvidere er vi en lys og blomstrende arbejdsplads, som ligger tæt på Hvidovre Strandpark og Valbyparken.

Løn- og ansættelsesvilkår foregår efter gældende overenskomst.

En stilling 37 timer ugentlig. Primært i dagtimerne fra mandag til fredag, dog kan der være behov for fleksibilitet i arbejdstiden.

Kollegiet har adresse på Gammel Køge Landevej 137, tæt på centrum af Valby, med gode forbindelser til både tog og bus. Der er endvidere gode parkeringsforhold.

Såfremt du har interesse i at høre mere om stilling kan du kontakte Jørgen, som er souschef på tlf.: 4211 5479 eller Kjeld, der er forstander på tlf.: 3053 1708.

Ansøgning:

Samtalerne afholdes: 25. november 2025
Stillingen ønskes besat: 1. januar 2025
Ansøgningsfristen er: Fredag d. 21. november 2025 kl. 12.00


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.