
Salgsmedarbejder til internt salg
Er salg din force, er du stærk over telefonen, og vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder?
Vi har travlt og kan derfor tilbyde en udfordrende stilling som intern salgsmedarbejder på kontoret i Esbjerg.
Du vil blive en del af salgsteamet, der håndterer spørgsmål til vores produkter og ordrer fra vores kunder som typisk er byggemarkeder, håndværkerbutikker og værktøjsforretninger etc. Det er vigtigt, at du tager ansvar, har hjerte og vilje til at bidrage til den fortsatte udvikling og vækst, som Sydvesta har opnået gennem fokus på kvalitet og troværdighed i mere end 35 år.
Dine primære arbejdsopgaver
- Telefonekspedition
 - Ordrehåndtering
 - Udfærdigelse af tilbud
 - Backup for vores eksterne sælgere
 - Ad hoc-opgaver
 - Og være kundernes professionelle sparringspartner med fokus på god rådgivning
 
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er en selvstændig og struktureret person med stort overblik, højt energiniveau samt en positiv og udadvendt personlighed. Det foretrækkes, at du har mindst et par års praktisk salgserfaring.
Forudgående produktkendskab er ikke et krav, men det vil være en fordel, at du har et godt kendskab til værktøjsbranchen eller håndværktøj i almindelighed.
Du kendetegnes ved at være tillidsvækkende, serviceminded og besidder et godt købmandskab.
Du tilbydes
Du bliver en del af en driftig og spændende virksomhed i en uformel og glad kultur, hvor du vil blive udfordret og komme til at bruge dine gode salgs- og kommunikationsevner.
Sydvesta kan tilbyde en lønpakke efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, frokostordning mv., for ikke at nævne alle de gode kollegaer, der står klar til at tage imod dig.
Synes du, ovenstående lyder interessant? Så send en kortfattet ansøgning samt CV via knappen ”Ansøg”.
For yderligere information kan Lars Risom kontaktes på 2070 4799.
Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Lær mere om Sydvesta ved at besøge vores hjemmeside på https://www.sydvesta.dk/om-sydvesta/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.