
Ambitiøs forstander til Søndbjerggård
Visionær, ambitiøs og nærværende forstander søges til den selvejende institution Søndbjerggård.
Søndbjerggård er et levende og hjertevarmt bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud for unge mellem 16-25 år med særlige behov. Vi ligger naturskønt på Thyholm og tilbyder særlig tilrettelagt ungdomstilbud (STU) med fokus på personlig, social og faglig udvikling – altid med høj faglighed, rummelighed og respekt i centrum. Hos os arbejder vi med tre erhvervsrettede linjer:
- Landbrug, dyr og have/anlæg
 - Køkken, ernæring og service
 - Butik, bæredygtighed og kunsthåndværk
 
Vi tror på styrken i forskellighed og skaber et trygt og engageret fællesskab, hvor unge får mulighed for at vokse og tage ansvar for deres eget liv – med støtte, struktur og omsorg hele vejen.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og alsidigt job, hvor du kan være med til at gøre en reel forskel. Som forstander vil du være ansvarlig for at lede og udvikle Søndbjerggårds vision, strategi og værdier. Du vil være garant for den høje faglighed og det stærke fællesskab, som er hjørnestenene i vores arbejde. Vores mission er at bringe unge voksne med særlige behov så tæt på ordinær beskæftigelse som muligt, samt at støtte, guide og fremme et så selvstændigt voksenliv som muligt.
Vi søger en forstander, der vægter åben kommunikation og inddragelse af medarbejdere højt, og som forstår vigtigheden af at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Du vil spille en central rolle i at styrke samarbejdet med omkringliggende kommuner og arbejde aktivt på at tiltrække nye beboere gennem en skarp og effektiv visitationsproces.
Som forstander vil du være ansvarlig for Søndbjerggårds økonomi og ressourceallokering, og det forventes, at du har erfaring med at arbejde inden for fastsatte økonomiske rammer og kan finde løsninger på økonomiske udfordringer.
Du vil også arbejde tæt sammen med Landsforeningen LIVSVÆRK, som driver dag- og døgninstitutioner med et socialpædagogisk sigte og har omkring 20 institutioner og tilbud under sig. Du vil således blive en del af det faglige og sociale netværk i LIVSVÆRK, og indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med Søndbjerggårds bestyrelse og LIVSVÆRK i forhold til en generel udvikling af administration, organisatoriske og pædagogisk/behandlingsmæssige indsatsområder i foreningen.
Landsforeningen LIVSVÆRK bistår også med HR-support, lønudbetaling, bogføring og ledelsesmæssig rådgivning samt bestyrelsesarbejdet.
Dine kvalifikationer:
Vi forventer, at du:
- Har en relevant faglig pædagogisk/psykologisk uddannelse og indsigt, og har solide erfaringer med arbejdet på opholdssteder med sårbare børn og unge og deres familie
 - Er visionær og i stand til at sætte retning og omsætte Søndbjerggårds mål og strategier til handlinger i tæt samarbejde med bestyrelsen og medarbejderne.
 - Kan fastholde og i hverdagen omsætte Søndbjerggårds menneskesyn og værdigrundlag både i forhold til de unge og forældre, der kommer på Søndbjerggård, og også i forhold til Søndbjerggårds medarbejdere.
 - Er synlig i hverdagen på Søndbjerggård, både blandt de unge og blandt de forskellige medarbejdergrupper, så du fremstår som et fyrtårn båret af tillid, opmærksomhed, indfølingsevne og tryghed, så arbejdsmiljøet bliver motiverende og inspirerende.
 - Har erfaring i samarbejdet med offentlige myndigheder og forstår vigtigheden af, at et konstruktivt, forstående og fleksibelt samarbejde er forudsætningen for gode og positive forløb.
 - Du har ledelseserfaring og erfaring med større budgetter, ledelse af projekter og økonomisk styring, indsigt og overblik.
 
Nysgerrig på jobbet?
Yderligere oplysninger og spørgsmål til stillingen fås ved henvendelse til generalsekretær i LIVSVÆRK Ebbe W. Lorenzen tlf. 2464 0568 eller Næstformand Else Morell tlf. 5094 4120.
Du kan søge yderligere oplysning på Søndbjerggårds hjemmeside og www.livsvaerk.org.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer uden højeste tjenestetid. Aflønning finder sted i henhold til KL’s overenskomst. Lønniveauet vil ligge på løntrin 45 med tillæg alt efter funktioner, erfaringer og kvalifikationer, samt pension.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Hvis du synes at ovenstående lyder som noget for dig, så hører vi gerne fra dig med det samme og senest den 17. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af de første uger i december.
Når du sender din ansøgning via Jobindex, giver du samtidig samtykke til, at den videresendes til ansættelsesudvalgets medlemmer, som er forpligtet til at behandle den fortroligt. Du giver endvidere samtykke til, at vi registrerer de personlige oplysninger, du har anført inkl. eventuelt billede.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan levere en anmærkningsfri børneattest og en tilfredsstillende straffeattest.
Om Søndbjerggård
Søndbjerggård er en selvejende institution, der henvender sig til unge mellem 16 og 25 år med særlige behov, ofte med en ujævn kognitiv profil som svinger mellem at ligge nederst i normalområdet til let mental retardering eller har en adfærd tilsvarende, og ofte med tillægsdiagnoser. Søndbjerggård henvender sig bl.a. til unge som får bevilget en STU, hvor den enkelte har lyst til at dygtiggøre sig indenfor én af følgende tre erhvervsrettede linjer:
- Landbrug, dyr og have/anlæg
 - Køkken, ernæring og service
 - Butik, bæredygtighed og kunsthåndværk
 
Dertil kommer dagsbeskæftigelse jf. SEL §§ 103 og 104 og herudover forløb, jf. LAB med det fokus jobcentret vurderer nødvendigt. Vi har 17 pladser i vores botilbud og samlet set 22 STU og beskæftigelsespladser, og ofte er et ophold og/eller et forløb på mellem 3 og 5 år.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.