
Plejecenter Rosengården søger en bager, som vil være med til at gøre en forskel for vores beboere
Vil du være med til at skabe hjemlig hygge og øget livskvalitet for vores beboere gennem duften og smagen af friskbagt brød – kager – småkager og alt hvad der ellers findes?
Kan du ramme vores målgruppe med brød – alskens kager og ikke mindst morgenbrød?
Kan du komme med dit oplæg til, hvordan du kan producere uden at komme i karambolage med produktionskøkkenet?
Ja, så bliver det dine arbejdstider.
Skriv oplægget ind i din ansøgning.
Vi søger en dygtig og passioneret bager, der kan sørge for, at vores 80 beboere, hver eneste dag, kan nyde nybagt rugbrød, franskbrød og morgenbrød. Du skal desuden være med til at give den ekstra gas til særlige lejligheder.
For vores beboere er friskbagt brød mere end bare mad – det er tryghed, minder og glæde, der skaber en dejlig start på dagen. Og intet kan måle sig med den hjemmebagte kvalitet fyldt med smag og kærlighed.
Om jobbet
- Du bager frisk brød tidligt om morgenen, så vores beboere vågner til duften af nybagt brød… så du skal både kunne sætte i ovnen i produktionskøkkenet og i de tre små afsnitskøkkener.
- Dit håndværk sikrer, at vores beboere får ægte, næringsrigt og smagfuldt brød – langt bedre end det købte… og ikke mindst gerne må være bælgbåret.
- Arbejdet foregår i vores store produktionskøkken – inden vores ernæringsassistenter går i gang med kødgryderne – eller lige efter de har frigivet ovnene til bagning.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet bager eller har stor erfaring med bagning.
- Brænder for at skabe smagsoplevelser, der spreder glæde og en sprød krumme og ikke mindst er årstidsbestemt.
- Taler og skriver dansk – da du skal samarbejde med kolleger og vores beboere kigger med sikkerhed ind til dig
- Kan bage bæredygtigt og holde sig inden for den økonomisk givne ramme
- Kan bage og forberede, lægge planer, ikke overproducere, men ramme plet, så vi mindsker madspildet mest muligt.
- Arbejder selvstændigt og sætter en ære i godt håndværk og ikke mindst hygiejne.
- Kan være med til at forme andet end dejen til dine brød, men også stillingen som bager, da den skal samarbejde med vores produktionskøkken.
Vi tilbyder dig:
- Gode kolleger, som alle vil, at vores beboere får livskvalitet fra øverste hylde.
- Et stort hus med eget produktionskøkken. Derudover har vi et åbent aktivitetshus, der hver dag byder både beboere og borgere fra de omkringliggende ældreboliger ind til aktivitet, hygge og samvær. Tjek os ud på Instragram eller FaceBook, her lever vi livet med beboerne – og tænk hvis dine kager blev omdrejningspunktet.
- En arbejdsplads med plads til humor og personlighed og et sted, hvor vi hjælper hinanden.
- En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt i fællesskabet – og et sted, hvor alle har ansvar for det gode arbejdsmiljø.
Vi vil ikke stå stille, men være i bevægelse og sikre udvikling. Det betyder også der kan være fart på og plads til at tænke anderledes. Et sted, hvor gode idéer og medansvar tages alvorligt.
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og du vil være et skridt nærmere din nye arbejdsplads.
Din ansøgning må gerne boble over af, hvordan du tænker du kan imødekomme vores beboere med brød, kager og alskens andre gode sager.
Kaldes du til samtale – må du gerne tage et lille fad med af dine bagekunster. Der vil blive taget afsæt i dit fad og hvordan du tænker din opgave ville kunne blive løst bedst muligt. Dette vil foregå i et samarbejde med produktionskøkkenet, hvor dine kunder og målgruppe er beboerne.
Om os
Vores dejlige plejecenter, ligger i de skønneste omgivelser i Vinding lige ud til skoven. Vi har store flotte lejligheder og har derfor mange ægtepar boende i vores 72 boliger. Vores placering i Vinding er tæt på motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra. De 72 boliger er fordelt på tre afsnit Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem, gårdhaver og altaner.
Yderligere oplysninger
Vil du gerne vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Anja Hansen på ajhan@vejle.dk.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 19. november 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest den 25. november 2025.
Du skal forvente, der deltager en beboer til dele af ansættelsessamtalen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Arbejdstiden vil være 30 timer pr. uge - men den er til forhandling både op og ned med et godt fagligt argument.
Tiltrædelse er den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.