Bedre Psykiatri
København K

Marketing- og indsamlingsmedarbejder (barselsvikar)

Vil du være med til at samle penge ind til Danmarks vigtigste sag? Vi er i rivende udvikling og har brug for dig, der vil være med til at gøre vores gode resultater endnu bedre.

Som barselsvikar for den ene af vores tre fundraising- og marketingmedarbejdere får du en central rolle i at rekruttere og fastholde faste bidragydere, lave kunderejser og drive vores fondsarbejde.

Om Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri er en af landets største psykiatriforeninger. Vi er godt 30 ansatte og har lokalafdelinger i hele landet. Du bliver ansat i kommunikations- og fundraisingafdelingen - en kreativ, ambitiøs afdeling med stærke fagligheder inden for kommunikation, presse og fundraising. Vi elsker nye idéer og at lære af hinanden. Og vi prioriterer højt at teste, måle, og lære af vores fejl.

Dine opgaver

Du bliver en del af fundraisingteamet, som driver og udvikler annoncering, tele- og emailmarketing, engagement og fastholdelse samt fondsansøgninger. Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Engagement og fastholdelse af faste støtter og medlemmer
  • E-mailmarketing – planlægge og skrive medrivende nyhedsmails og kampagneappeller
  • Designe og optimere kunderejser / automations, der rekrutterer og fastholder
  • Udvikle og teste kreative kampagnekoncepter, der skaber opmærksomhed og handling
  • Udvikle og drive vores fondsarbejde – herunder identificere fonde, skrive ansøgninger og følge op

Om dig

Det er en fordel, hvis du erfaring med fundraising eller marketing fra en NGO eller kommerciel abonnementsvirksomhed. Fx er det en fordel, hvis du

  • har erfaring med kunderejser, konvertering og fastholdelse (e-mail, automation)
  • kan arbejde selvstændigt og drive egne projekter sikkert i mål
  • har forretnings- og marketingforståelse og lyst til at arbejde datadrevet

Vi tilbyder

Søde og hjælpsomme kolleger, en uformel og hyggelig hverdag og en kultur med korte veje fra idé til handling. Du får masser af mulighed for at udvikle og afprøve nye ideer og kampagner og masser af rum til at lære og fejle.

Praktisk

Stillingen er tidsbegrænset. Tiltrædelse 1. februar 2026. Forventet varighed 11 måneder. Løn forhandles individuelt. Ring gerne til kommunikationschef Jesper Nissen på 2476 5416, hvis du har spørgsmål. Søg jobbet via QuickApply på Jobindex senest fredag den 21. november 2025.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.