Vibholm Guld og Sølv ApS
Risskov

Financial controller

Vil du være med på en vækstrejse i Danmarks største smykkekæde?

Er du passioneret omkring interne rapporteringer, tal og økonomi – og motiveres du af at kunne gøre en reel forskel fra dag ét? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som financial controller i økonomiafdelingen hos Vibholm Guld og Sølv ApS.

Om stillingen

Du bliver en del af et dedikeret økonomiteam på fire kolleger, hvor der er højt til loftet, fagligt engagement og en god portion humor i hverdagen. Rollen som financial controller er nyoprettet, hvilket giver dig mulighed for at sætte dit eget præg på indholdet og være med til at forme din arbejdsdag.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Udvikling og vedligeholdelse af interne rapporteringer
  • Videreudvikling af strukturer i afdelingen, på hovedkontoret og i organisationen
  • Effektivisering, optimering og vedligeholdelse af processer
  • Løbende kontroller og afstemninger
  • I samarbejde med teamet, sikre validitet i måneds- og årsafslutning
  • Budgetopfølgning
  • Ad hoc-analyser og opgaver

Om dig

Vi forestiller os, at du har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende rolle og en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, regnskab eller revision.

At du har:

  • Erfaring med Power BI
  • Erfaring med Dynamics 365 Business Central og gerne Document Capture
  • Superbruger i Excel, og har flair for ERP systemer og IT generelt
  • Har gode regnskabskompetencer og arbejder struktureret og detaljeorienteret
  • Tænker i forbedringer og er nysgerrig på nye løsninger
  • Er en holdspiller med en serviceminded tilgang til både interne og eksterne samarbejdspartnere

Vi lægger stor vægt på, at du bidrager med godt humør, positiv energi og forståelse for værdien af at løfte i flok.

Vi tilbyder

  • En udviklende og udfordrende stilling i en familieejet virksomhed i vækst
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Et uformelt og socialt arbejdsmiljø med højt engagement
  • Fleksible arbejdstider og attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring

Vibholm er i dag Danmarks største og førende smykkekæde med 32 butikker og en online tilstedeværelse i både Danmark og Sverige. Vi er midt i en spændende udviklingsfase med ekspansion, nye butikker og digitale ambitioner – og vi har brug for dig til at understøtte vores fortsatte vækst.

Er du vores nye financial controller?

Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte økonomichef Michael Sølling på tlf. 28 72 39 80.