Belman A/S
Esbjerg N

Marketing Coordinator til international virksomhed

Brænder du for international B-2-B marketing, og for at få en virksomhed til at skille sig ud? Så er her en unik mulighed for at arbejde i en spændende og veletableret international virksomhed med en stærk position i sin niche. Vi sætter baren højt for vores marketing i bestræbelserne på at skabe resultater. Vi håndterer en større mængde marketingopgaver in-house for både Belman samt for koncernens datterselskaber. Du vil derfor få en kontaktflade bestående af eksterne samarbejdspartnere, kolleger og ligeledes forhandlere på tværs af landegrænser.

Vi arbejder bredt med marketingdisciplinen og løser mange forskelligartede opgaver. Vi har travlt, og derfor søger vi nu dig, som vores nye Marketing Coordinator. Du vil indgå i vores marketingteam, og med reference til Head of Marketing får du ansvar for egne opgaver. Vi er en marketingenhed, som arbejder godt sammen og fordeler opgaverne imellem os, så de ligger der, hvor det giver mest mening i forhold til vores kompetencer. Vi skal ikke kunne alt hver især men supportere hinanden med hver vores styrker. Du vil derfor, som det rette match, få indflydelse på både opgaverne, stillingen og din fremtidige udvikling.

Arbejdsstedet er i Esbjerg, og stillingen er fuldtid.

Stillingen omfatter en bred vifte af marketingopgaver, som alle - store som små - ønskes løst med fokus på kvalitet og finish for optimal understøttelse af Belman’s mål.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Praktiske opgaver, tilrettelser og opdateringer på vores websites samt udførelse af kvartalsvise on-page audits
  • Udarbejde, opdatere og monitorere nyhedsbreve og marketing automations (tekst og fotos leveres af andre i afdelingen)
  • Employer branding; promovere Belman som arbejdsplads inkl. SoMe posts samt ideudvikle på hvorledes det gøres bedst
  • Lægge stillingsannoncer op på diverse platforme og skabe opmærksomhed omkring dem
  • Opdatere referencelister (Excel)
  • Lead registrering og videredeling
  • Koordinere og dele efterspurgt marketingmateriale og fotos med forhandlere/kunder, kollegaer og datterselskaber
  • Udarbejde og/eller projektlede opdateringer af PowerPoint præsentationer, video mm.
  • Administrere, udvælge, indkøbe og pakke merchandise
  • Administrere og forbedre vores fotomapper og generel mappestruktur
  • Praktisk planlægning, udarbejdelse af standløsning, koordinering med standbygger samt udvikle og pakke alt materiale som skal bruges til messer og seminarer
  • Diverse marketingrelaterede opgaver, som løbende kommer til, og mange ad hoc marketing opgaver

Vi søger en Marketing Coordinator, der…

  • Har erfaring fra en lignende stilling og gerne indenfor international B-2-B marketing
  • Da koncernsproget er engelsk, skal især dine engelskkundskaber være på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt. Vores marketingmateriale udfærdiges på engelsk, tysk og spansk og derfor er tysk og/eller spansk ligeledes en fordel, men ikke et krav
  • Er erfaren bruger af WordPress og e-mail marketing software, gerne Marketingplatform, samt har erfaring med yderlige marketing software og/eller er hurtig til at lære nyt - og har interessen heri
  • Er erfaren bruger af sociale medie platforme primært Facebook, YouTube, Google My Business men også gerne andre
  • Har indgående kendskab til MS Microsoft Office pakken
  • Vant til at arbejde i henhold til en fastsat designlinje
  • Har øje for grafisk elegance og er god til kontrol og korrektur af opgaver
  • Tager med systematisk og struktureret tilgang effektiv hånd om de arbejdsopgaver, der stilles – med sans for detaljerne
  • Forstår vigtigheden af at skabe gode marketingresultater som hold, men også vigtigheden af at drive egne opgaver selvstændigt i mål til fordel for hele holdet
  • Godt humør, handlekraftig og vant til at styre og eksekvere egne marketingopgaver med fokus på at løbe dine opgaver i mål til aftalt tid
  • God til at holde mange bolde i luften
  • Har en naturlig interesse for marketing og er interesseret i den teknologisk udvikling samt udviklingen generelt indenfor digital markedsføring inklusiv AI

Vi tilbyder dig

Et spændende og alsidigt job i et team af dygtige og engagerede kollegaer i en international virksomhed, hvor alle arbejder i samme retning. Belman er en vækstorienteret virksomhed, med en international kultur, hvor vi arbejder på et højt fagligt niveau. Der er derfor plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.

Løn efter aftale og kvalifikationer med pension, sundhedsforsikring og frugt- og frokostordning. Der er desuden en velfungerende personaleforening med mange arrangementer.

Tiltrædelse

Gerne hurtigst muligt.

Søg stillingen...

Er stillingen noget for dig, da send endelig din ansøgning og dit CV til os på: hr.dk@belman.com, senest 17. november 2025.

For yderlige oplysninger omkring stillingen kan Head of Marketing Ann Glargaard Nielsen kontaktes på e-mail: an@belman.com eller telefon (+45) 2721 7019.


Belman A/S designer og ordreproducerer stålkompensatorer til en lang række industrier såsom olie- og gasindustrien, energisektoren (bl.a. konventionelle- og atomkraftværker), stålindustrien, skibsindustrien, procesindustrien og kemisk industri. Belman er en af de ledende producenter i Europa, og 95% af det producerede eksporteres Worldwide. Belman satser på kvalitet, og har derfor en lang række godkendelser indenfor produktområdet og er medlem af EJMA.
Læs mere på:
www.belman.com