
Deltids-økonomiassistent med stærk IT-profil til bæredygtig gulvproducent
Hørning fremstiller ’verdens fineste massive parketgulve’. Vi arbejder kun i massivt hårdttræ - primært eg, ask og tropiske træsorter. Vi har over årene målrettet opbygget et af markedets bredeste og dybeste sortimenter, der dels er baseret på dansk produktion og dels på stærke partnerfabrikker i Europa. Vi er stærkt dedikerede i vores fastholdelse af vores 100-årige håndværksmæssige tilgang til fremstillingen af vores trægulve, så vi til enhver tid er trygge ved, at vores kunder får de fineste produkter.
Vi søger en økonomiassistent til en deltidsstilling på 15-18 timer om ugen, som har lyst til at være med på vores digitale rejse og gøre en forskel i vores administrative team.
Om jobbet
Du bliver en del af et lille økonomiteam, hvor du får ansvar og mulighed for at arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver. Dine primære arbejdsområder vil være:
- Bogføring: finans, debitor og kreditor
- Lønadministration for Danmark og kontakt til lønpartnere i UK, Norge og Sverige
- Moms, intrastat og øvrige indberetninger
- Ad hoc-opgaver afhængigt af dine kvalifikationer
Du vil få berøring med både vores danske og engelske selskaber samt filialer i Norge og Sverige. Du får direkte reference til økonomichefen og vil arbejde tæt sammen med hende.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har:
Faglige kvalifikationer:
- Minimum 3 års erfaring med bogholderi og lønadministration
- Uddannelse som fx finansøkonom, financial controller, kontoruddannet med speciale i økonomi eller lignende
- Superbruger i Business Central og Continia-pakken
- Stærke kompetencer i Excel
- Kendskab til Zenegy er en fordel
Personlige egenskaber:
- Struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst
- Digitalt mindset og flair for optimering og automatisering
- Åben, udadvendt og omstillingsparat
- God til at kommunikere og samarbejde – både internt og eksternt
Vi tilbyder
- En deltidsstilling med fleksibel arbejdstid (15-18 timer pr. uge)
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer og stærke værdier
- Et uformelt og professionelt miljø, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd
- Mulighed for at præge og udvikle dine arbejdsområder
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Vi venter gerne på den rigtige kandidat, og alle ansøgninger behandles fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Helen Oslo Svendsen, Økonomichef 📞 +45 4414 4860 📧 hos@horningfloor.dk
Om Hørning Parket
Historien om HØRNING begynder i 1925, hvor J.M. Jensen igangsatte produktionen af massive trægulve på sit værksted – og dermed grundlagde de fine håndværksmæssige traditioner, der stadig spiller en afgørende rolle for vores værdier og forretningsgrundlag. Sidst i 1930’erne tegnede Arne Jacobsen parketmønsteret til det HØRNING trægulv, der skulle lægges i Aarhus Rådhushal, og som ligger der den dag i dag. Senere er der lagt HØRNING gulve bl.a. i lufthavnene i København, Oslo, Stockholm, Venedig og Amman, i Nationalbiblioteket i Madrid, i Københavns nye operabygning, i Statsministeriet samt i tusinder af private hjem, hvilket har cementeret HØRNINGs position som leverandør af eksklusive kvalitetsgulve i Danmark såvel som globalt.
HØRNING er leveringsdygtig inden for massive parket- og plankegulve, alle øvrige massive gulvtyper, lamelgulve, Inline, terrasseplanker og meget mere. Vi leverer såvel specialløsninger til prestigebyggerier som kvalitetsløsninger til boligbyggerier. Ud over gulve leverer vi lister, trappetrin, lim, olie, plejeprodukter m.m. Vore gulve kan alle anvendes ved gulvvarme, når betingelserne herfor er opfyldte. Mere detaljeret information vedr. trætyper, dimensioner, montage mv. findes på www.horningfloor.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.