
Ergoterapeut med erfaring fra hjerneskadeområdet efterlyses
Vi har travlt med mange spændende neurofaglige opgaver i Cervello. Det åbner muligheden for at vi kan byde velkommen til flere erfarne kolleger i vores tværfaglige miljø. Så er du ergoterapeut med solid erfaring fra hjerneskadeområdet, ønsker en fleksibel hverdag og lyst til at være en del af en udekørende funktion, så der en unik mulighed.
Vi arbejder på tværs af sundhed- og beskæftigelsesområdet samt handicap- og psykiatriområdet
- Genoptræning, arbejdsrehabilitering samt specialopgaver i eget hjem.
- Forskning, udvikling og undervisning i samarbejde med udviklingsmiljøer.
- Rådgivning og supervision for VISO, hvor vi er leverandør på områderne Erhvervet hjerneskade, Medfødt hjerneskade, Udviklingshæmning og Opmærksomhedsforstyrrelser.
Trives du med en bred opgaveportefølje, og at hverdagen aldrig er ens?
- Brobyggende forløb, hvor du varetager genoptræning, når borgere skal fra hospital eller midlertidige døgnophold og til eget hjem.
- Arbejdsrehabiliteringsforløb, når borgere med senfølger efter hjerneskade, skal have hjælp til at vende tilbage til arbejdsfællesskabet.
- Give rådgivning og sparring til pårørende, kommunalt personale samt kolleger.
- Skriftlige notater, vejledninger mv.
Cervello tilbyder:
- En arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for indflydelse på at tilrettelægge opgaver og arbejdstid. Der er fokus på work-life-balance og fleksibilitet.
- Spændende og varierede opgaver med udekørende funktion, herunder mulighed for fordybelse i interesseområder. Nogle af feltets meget komplekse opgaver og der er altid en erfaren kollega at sparre med.
- Neurofagligt samarbejde og sparring med skønne og dygtige kollegaer i et tværfagligt miljø med neuropsykologer, neuro-pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, audio-logopæder mv.
- Det faglige og sociale miljø prioriteres højt, og der investeres i både mentorordning, sparring, kompetenceudvikling, fælles temadage og sociale aktiviteter.
- En engageret organisation og ledelse, som har ”hjertet med” og fokus på faglig udvikling.
Vi ønsker en kollega, som:
- Er uddannet ergoterapeut med min. fem års erfaring fra hjerneskadeområdet fx midlertidige rehabiliteringsophold eller en udekørende funktion.
- Kan vurdere, beskrive og varetage træning af ADL-funktioner, fx personlig ADL, kognitive funktioner, spisning, energihåndtering, sociale interaktioner og kommunikativ træning.
- Kan skabe relationer og begå sig respektfuldt i kommunale organisationer og private hjem.
- Kan udarbejde skriftlige notater og rapporter klart og præcist med overbevisning og troværdighed.
- Har mod på at udvikle sig indenfor arbejdsrehabilitering, herunder hovedtraume/hjernerystelse.
- Har erfaring med eller ønsker at udvikle sig indenfor sanseintegration og neuropædagogik.
- Er klar på at tage rollen som forløbsansvarlig, mødeleder samt håndtere udfordrende situationer.
- Kan se sig selv i et miljø præget af faglighed, udvikling, ordentlighed og effektivitet og du trives med en uhøjtidelig omgangstone.
- Kan identificere sig med Cervellos fem kerneværdier: Vi er innovative, handlekraftige, ordentlige, værdiskabende og har hjertet med.
Vi ser frem til at modtage din henvendelse
Der er fleksible muligheder ift. ansættelsesforhold, både fuld tid, deltid samt timelønnet / ad hoc, hvis man fx vil kombinere en ansættelse med andre aktiviteter. Send en kort ansøgning inkl. CV via nedenstående ansøgningsknap. Alternativt kan du sende ansøgning og CV til job@cervello.dk. Skriv ”Job ergoterapeut 2026” i emnefeltet. Du kan læse mere om Cervello på www.cervello.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.