
Vi søger to erfarne projektledere til spændende opgaver inden for vandforsyning og spildevand
Motiveres du af ekstraordinære faglige udfordringer med udbygning af vandforsyningen og spildevand i Hillerød i samarbejde med dygtige kolleger? Så er muligheden her!
Sammen med engagerede kolleger kommer du til at stå i spidsen for anlægsprojekter på tværs af både vand og spildevand. Det omfatter projektledelse inden for vandindvinding og produktion af drikkevand samt videreudvikling af spildevandsområdet – herunder klimaprojekter, separatkloakering og byggemodning. Du bidrager samtidig til indsamling af ”data som udført”, sikrer korrekt registrering i vores systemer og indgår i dialog og kommunikation med borgere og øvrige interessenter.
Da vi er en dynamisk organisation i vækst, får du rig mulighed for at præge den igangværende udvikling inden for vand og spildevand. Det betyder, at din motivation for at samarbejde på tværs og tage fagligt ansvar og initiativ i opgaveløsningen bliver en essentiel del af din hverdag.
Du bliver en del af et team i Plan & Projekt på vand- og spildevandsområdet med dygtige kolleger. Teamet har ansvar for planlægning og specialistopgaver samt anlægsprojekter.
Vi samarbejder på tværs af vores forsyningsarter og udfører fælles projekter, når vi kan, ligesom vi udfører projekter i tæt samarbejde med kommunen.
Hvad skal du lave?
Som vores nye kollega kommer du til at sætte dine kompetencer i spil inde for hele eller dele af nedenstående opgaveportefølje:
- Du følger projekter fra projektering til udførelse og afslutning – inden for både vand og spildevand. Du deltager i projekteringsmøder med kollegaer og rådgivere, byggemøder og tilsyn på pladsen, møder med kommune og borgere samt opfølgning på kvalitet, tid, økonomi, arbejdsmiljø og trafikhåndtering.
- Du arbejder både ude på byggepladser og inde på kontoret – og trives med at være til stede i begge miljøer.
- Du bidrager aktivt til vidensdeling og faglig sparring med kollegaer på tværs af organisationen.
- Du deltager i relevante faglige netværk og samarbejdsfora i vand- og spildevandssektoren.
- Du samarbejder med private vandforsyninger, spildevandsselskaber, storkunder og myndigheder for at sikre gode og bæredygtige løsninger.
Vi har fokus på, at du som vores nye kollega bliver en del af teamets helhed – både fagligt og personligt. Da vi søger to nye kollegaer, er der desuden gode muligheder for at matche stillingen til dine kvalifikationer, erfaringer og faglige interesser.
Hvem er du?
Vi forestiller os at du:
- har en uddannelse som ingeniør, geolog eller tilsvarende med minimum 5-10 års erfaring fra vandforsyningsbranchen
- har bred erfaring som projektleder og kan favne bredt i forhold til opgaveporteføljen
- er organiseret, struktureret og i stand til at planlægge og eksekvere med høj grad af overblik i forhold til tid, kvalitet og økonomi
- kan drive faglige samarbejder, opgaver og projekter og bidrage til gode beslutninger og løsninger på tværs af organisationen
- har et godt overblik og er i stand til at prioritere og skifte perspektiv mellem vigtige detaljer og de store linjer i opgaveløsningen
- er i stand til at uddrage essensen og formidle komplekse faglige problemstillinger
- er imødekommende og bidrager positivt til kollegial sparring og tæt samarbejde
- har lyst til at sætte retningen for din egen udvikling i samspil med din leder.
Vil du være en del af holdet, tilbyder vi…
Et spændende job med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling.
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Fastansættelse i en stilling på 37 timer inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning.
En arbejdsplads i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård, hvor der både fra din arbejdsplads og fra kantinen er udsigt til skønne grønne arealer. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov.
Vi har desuden en aktiv personaleforening, frokostordning, massageordning samt sundhedsforsikring.
Interesseret?
Er du klar til at blive en del af vores team? Så send din ansøgning med vedhæftet CV og relevante bilag via knappen ”Ansøg”.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Funktionschef for Plan & Projekt Karina Bjerg Bech på telefon 48 23 10 00 eller på mail kbb@hfors.dk.
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Du bliver en del af
Hos Hillerød Forsyning får du et bredt arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer. Vi vægter vidensdeling, faglig sparring og samarbejde højt. Hillerød Forsyning er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 215 engagerede medarbejdere. Hillerød Forsyning understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.
Læs mere om Hillerød Forsyning på vores hjemmeside
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.