Fairtrade Mærket Danmark Fonden
København K

Digital kommunikations- og kampagneansvarlig

Vær med til at styrke Fairtrade-mærket Danmarks digitale tilstedeværelse og gør en forskel for verdens lokale småproducenter.

Har du mod på at tage ansvar for Fairtrade-mærket Danmarks digitale kommunikation? Vi mangler dig, som med energi, drive og gode idéer kan styrke vores digitale tilstedeværelse og performance. Hos os får du mulighed for at udvikle, koordinere og eksekvere kommunikation på tværs af digitale kanaler og platforme.

Vi er et energisk og ambitiøst team, der hver dag arbejder for at sikre, at verdens udsatte, lokale producenter får en mere fair løn, ordentlige arbejdsvilkår og ressourcer til at passe på både klima og miljø. Hos os er der højt til loftet og plads til både stort engagement, professionalisme og et godt grin. Vi arbejder tæt sammen og sparrer på tværs af skriveborde – og du bliver en naturlig del af det gode fællesskab.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Om jobbet

Du refererer til direktøren, og i tæt samarbejde med hende og vores ansvarlige for kunder og marketing skal du være med til at øge forbrugernes kendskab til og engagement i Fairtrade samt sikre, at Fairtrade-mærket Danmark fremstår som en relevant og attraktiv samarbejdspartner. Stillingen bidrager til organisationens overordnede forretningsmål: Et øget engagement i Fairtrade på det danske marked.

Dine arbejdsopgaver

  • Overordnet digital kommunikationsstrategi
    Udarbejdelse af strategi/handleplaner for digitale kanaler i tæt samarbejde med marketing og direktør
  • Drift og udvikling af digitale kanaler/platforme
    Meta
    Snapchat
    LinkedIn
    Hjemmeside
    Nyhedsbrev
  • Produktion af digitalt indhold samt placering
    Produktion af tekster
    Produktion af små film
    Udvikling af grafik
    Planlægning/opsætning af betalt annoncering
    Planlægning/opsætning af organisk indhold
    Community management
  • Analyser og rapportering
    Udvikling af kpi’er
    Rapportering på kpi’er
    Monitorering af performance
  • Events
    Planlægning
    Koordinering
    SoMe-indhold
  • Øvrige kommunikationsopgaver
    Planlægning samt udvikling af digital årsrapport
    Bestyrelsesrapportering
    Kommunikations-leverancer til samarbejdspartnere
    Øvrigt
  • Internationalt samarbejde med Fairtrade International (online+fysisk)

Din faglighed

  • Relevant uddannelse
  • Mindst 4 års relevant erfaring
  • Evne til at begå dig både på strategisk og operationelt niveau
  • Solid erfaring med Canva, Adobe eller lignende
  • Erfaring med produktion af små film
  • Konkret erfaring med digital annoncering – udvikling af content, opsætning og monitorering
  • Erfaring med udvikling af organisk indhold
  • Evne til at skrive klart, engagerende og omsætte kompleks viden til forståelig kommunikation
  • Skriver flydende dansk og mestrer mindre kommunikationsopgaver
  • Stærke projektlederegenskaber
  • Erfaring med community management
  • Indblik i og interesse for SoMe-trends

Dine personlige kompetencer

  • Kreativ og idérig
  • Proaktiv og selvstændig
  • Omhyggelig og detaljeorienteret
  • Ansvarsbevidst og ambitiøs på områdets vegne
  • Udadvendt og stærk til relationsarbejde
  • Hjælpsom og gode samarbejdsevner

Praktisk

Send din ansøgning og dit CV via nedenstående ansøgningsknap.

Ansøgningsfrist: 21. november 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Camilla Erika Lerberg på Camilla@fairtrade-maerket.dk for at aftale en telefonsamtale.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.