
Quality Engineer til global virksomhed
Brænder du for kvalitetssikring, tekniske løsninger og systematisk arbejde?
Vil du være en del af et engageret team i en international virksomhed i vækst? Så har du nu muligheden for at blive en del af FlowCon International, som udvikler, producerer og sælger differenstryk-uafhængige kontrolventiler (PICVs) og dynamiske strengreguleringsventiler til den globale HVAC-industri.
Jobbet
Vi søger en kvalitetsbevidst og teknisk stærk Quality Engineer, der bliver en del af vores kvalitetsafdeling, som består af tre kollegaer. Du arbejder tæt sammen med marketing, sourcing og udvikling i et innovativt miljø med spændende tekniske udfordringer.
Du refererer til vores Quality & Product Manager, og indgår i et ISO 9001-certificeret set-up, hvor systematik og procesforståelse er en naturlig del af hverdagen.
Du får base på vores hovedkontor i Slagelse, tæt på E20 afkørsel 39.
Dine primære opgaver:
Som en vigtig del af teamet får du en alsidig rolle med ansvar for:
- Reklamationsbehandlinger – test, rapportskrivning, fejlfinding og fejludbedring hos kunder.
- Indgangskontrol – validering af varer ift. tegninger, tolerancer og materialecertifikater.
- Leverandørkontakt i mindre omfang.
- Tegningsopgaver i Solid Works – opdatering af produkttegninger og Revit-modellering.
- Test – performance tests af produkter samt konkurrentanalyser.
- Testrobotter – opdatering af reservedelslister, indkøb af reservedele, løbende service og reparation ved nedbrud.
- Serviceopgaver – indregulering og service hos kunder.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og har hænderne godt skruet på. Du kan også være nyuddannet med mod på læring og udvikling. Vigtigst er, at du har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til teamets succes.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som:
- Maskinmester
- Produktionsteknolog
- Industritekniker
- Ingeniør (P eller M)
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en struktureret og detaljeorienteret arbejdsstil.
- Er nysgerrig på kvalitet.
- Trives i et dynamisk miljø, og kan håndtere flere opgaver samtidigt.
- Er serviceminded og god til at skabe relationer.
- Gode kommunikationsevner.
- Tager ansvar og arbejder proaktivt.
- Behersker dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et professionelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter samarbejde og engagement. Du kan se frem til en spændende stilling i en global virksomhed med mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du introduceres med en grundig on-boarding til vores processer med support fra erfarne kolleger. Vi går op i fleksibilitet i hverdagen samt løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.
Bliv en del af FlowCon
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV senest d. 24. november via linket.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality & Product Manager Henrik Bjørn Jensen M: +45 29 34 68 82.
Om os
FlowCon International er en dansk produktions- og handelsvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger differenstryk-uafhængige kontrolventiler (PICVs) og dynamiske strengreguleringsventiler til den globale HVAC-industri. Vi har produktion både i USA og Danmark og har salgskontorer i en række lande.
Vi er visionære og fokuserer på innovative og bæredygtige løsninger, der reducerer energiforbruget og minimere miljøpåvirkningen.
Læs mere om virksomheden her: www.flowcon.com
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.