Nordisk Guld
København V

Salgskonsulent til vores afdeling i København

Har du et skarpt salgstalent og en naturlig sans for handel?

Er du nysgerrig på en spændende verden fyldt med Rolex-ure, guld, diamanter og designertasker?

Så har du nu muligheden for at blive en del af et ungt og ambitiøst team i hjertet af København – hvor ingen to dage er ens.

Om stillingen

Som salgskonsulent bliver du en vigtig del af vores afdeling i København.
Din hverdag vil handle om at give kunderne en professionel og tryg oplevelse – både når de sælger, pantsætter eller køber genstande.

Du vil indgå i et team, hvor samarbejde, kundeservice og købmandskab er i centrum, og hvor du samtidig får frihed og ansvar i dit arbejde.

Hvem er vi?

Vi er en handelsdrevet virksomhed med fokus på køb, salg og kundeservice i topklasse.

Under Nofipa-koncernen har vi udviklet flere succesfulde brands, der alle bygger på godt købmandskab og moderne processer:

  • Pantsat.dk – En moderne pantelåner, hvor kunder kan sælge og tilbagekøbe deres genstande.
  • NordiskGuld.dk – En digital guldhandler, der køber skrotguld og sølv samt sælger investeringsguld.
  • AnothersLegacy.dk – Nordens største forhandler af vintage guldsmykker.

Fra vores start i København i 2018 er vi vokset til 8 butikker og over 60 medarbejdere i Danmark – og vi fortsætter med at vokse.

Du bliver derfor en vigtig del af vores fortsatte vækstrejse, hvor vi kombinerer traditionelt købmandskab med moderne værktøjer og digital struktur.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udadvendt, serviceminded og troværdig – du forstår vigtigheden af at skabe tryghed i kundekontakten.
  • Er lærevillig og nysgerrig – du vil gerne lære om vurdering af smykker, ure, ædelmetaller og andre værdigenstande.
  • Har sans for handel og forretning – du kan spotte en god handel og tænker kommercielt.
  • Er struktureret og ansvarsbevidst – du følger dine opgaver til dørs og trives med klare mål.
  • Trives i et tempo med performance og udvikling – du motiveres af at skabe resultater og yde en indsats, der kan måles.

Erfaring fra branchen er ikke et krav – du får grundig oplæring i alt fra vurdering og prissætning til vores interne processer og kundehåndtering.

Det vigtigste for os er din indstilling, energi og lyst til at lære.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Personlig betjening af kunder i butikken
  • Vurdering og opkøb og salg af guld, sølv, ure, smykker og andre værdigenstande
  • Vurdering og prissætning (du oplæres heri)
  • Kundedialog via telefon, mail og chat
  • Opfølgende kontakt til kunder og tilbudsgivning
  • Bidrag til forbedring af processer og kundeoplevelser

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en virksomhed i kraftig vækst
  • Et ungt og ambitiøst arbejdsmiljø (gennemsnitsalder ca. 30 år)
  • Et sted, hvor der er kort fra idé til handling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • 5 ugers betalt ferie
  • 37,5 timers arbejdsuge – mandag til fredag kl. 09:15–17:15, med mulighed for weekendvagter og afspadsering i hverdagene
  • Løn efter kvalifikationer

Praktisk information

  • Arbejdssted: København (H.C. Andersens Boulevard 38, 1. th., 1553 København V)
  • Start: Hurtigst muligt
  • Ansættelsesforhold: Fuldtid
  • Kontaktperson: Mikkel Andresen – mobil 22 83 45 09
  • Ansøgningsfrist: 1. december 2025

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.