
Pædagog
Vi søger en ny pædagog 37 timer ugentligt med start den 01.12.2025 eller hurtigst muligt derefter
Børnehuset Evigglad er privat ejet og har en afdeling i Aabenraa og en i Bov. Ledelsen består af en administrativ leder, en pædagogisk leder samt 2 daglige ledere, en i hvert Børnehus. Det er to selvstændige huse, men med samme værdier og pædagogiske grundlag. Der samarbejdes husene imellem, og der forekommer fælles arrangementer og møder.
Børnehuset Evigglad er en 0-6-års institution, der tilbyder pasning 24-7-365 dage om året, hvis forældre skulle have behov for dette. Åbningstiden er 6-18 mandag-fredag, derudover tilkøber forældrene pasning.
Børnehuset Evigglad Aabenraa åbnede 1. august 2014 og er normeret til 78 børn. Børnene er p.t. fordelt på 25 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.
Som pædagog ved os, lægger vi vægt på følgende kvalifikationer:
- Du er uddannet pædagog og det kunne være fedt, hvis du havde erfaring indenfor småbørnspædagogik.
- Du er god til at skabe en ramme for børnene og skabe en struktur i hverdagen, så børnene ved hvad der skal foregå.
- Du arbejder anerkendende, ser barnet hvor det er og tager udgangspunkt i barnets ressourcer og behov.
- Du er nærværende, omsorgsfuld og tør sætte dig selv i spil i leg og relationer med børnene
- Du er aktivt deltagende og tør handle i praksis
- Du er mødestabil og fleksibel
- Du bidrager til det gode samarbejde og understøtter en sund undringskultur, hvor vi lærer af hinandens faglighed.
- Du formår at skabe rammer for gode dialoger med forældre og kollegaer, og kan inddrage nye perspektiver i dit pædagogiske arbejde
- Du ser muligheder fremfor begrænsninger og handler løsningsorienteret i praksis
- Du har viden, interesse og kan igangsætte alderssvarende aktiviteter indenfor målgruppen.
- Du arbejder selvstændigt og har lyst til at investere noget af dig selv i børnehuset og også være med til at skabe din egen arbejdsglæde.
Hvem er vi?
Et hus med glade børn og en engageret, faglig velfunderet personalegruppe. Et hus, som arbejder ud fra, at alle børn gør hvad de kan i de læringsmiljøer de bevæger sig i. Vi er et hus der er fyldt med liv, leg, læring og humør.
Vi skaber det gode børneliv og skaber trygge rammer for børnene gennem nærvær, struktur, visualisering og har fokus på børnenes nærmeste udviklingszone.
Vi tror på at en god kultur, hvor relationer og tryghed, danner en god grobund for en udviklende arbejdsplads og en udviklende børnekultur.
Vi er et hus, hvor vi går nysgerrigt til værks overfor hinanden og vores pædagogisk praksis inkluderer, at vi tør undre os over hvorfor vi gør tingene som vi gør. På den måde optimerer vi hele tiden pædagogisk praksis og vi gør hinanden endnu bedre.
Ansøgningsfrist:
Vi holder ansøgningsfristen åben indtil den rette er fundet.
Samtaler afholdes løbende
Stillingen er i vuggestuen ved de 2-årige børn. Teamet består af en pædagog og to medhjælpere. Du vil have tæt samarbejde med vuggestuens anden pædagog på stuen, pædagogen ved de helt små og yderligere vores pædagog ved vores græshoppegruppe, som er vores 3-årige børn.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte den daglige leder Malene Pedersen på tlf. 52 24 74 00 lokal nr. 1
Man er velkommen til at komme og se Børnehuset, vi kan dog ikke love, at vi har tiden til at vise rundt medmindre du har kontaktet os først.
Børnehuset Evigglad er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD der assisterer os med dette opslag.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.