
Ejendomsmægler i et dynamisk team i danbolig Farum – vi har høj kundetilfredshed og god DNA
Er du uddannet ejendomsmægler med god erfaring indenfor branchen, eller er du godt på vej til at blive uddannet ejendomsmægler, så kunne det godt være dig, vi leder efter i vores nuværende team.
Hos danbolig Farum tilbyder vi en alsidig rolle i en etableret kæde med stærke værdier og stor lokal forankring. Du bliver en del af et lille team, hvor tryghed og faglighed går hånd i hånd, lønrammen vil foregå i pulje, så ingen ”rundsave” på albuerne er nødvendig, og vi hjælper hinanden, så vores kunder oplever den bedste service, og vi går gerne den ekstra mil, der skal til for vores kunder.
En del af et lille og stærkt fagligt fællesskab
Hos os bliver du en del af et mindre team med høj faglighed og tæt samarbejde. Vi er to engagerede ejendomsmæglere, en sagsbehandler og en deltids kontormedarbejder – og nu mangler vi bare dig.
Vi er på nuværende tidspunkt den mest sælgende ejendomsmægler i vores postnummer, og vi ønsker at fortsætte den udvikling i en positiv retning.
Vi arbejder tæt sammen om at sikre en god oplevelse for både købere og sælgere, og vi lægger vægt på gensidig respekt, tillid og godt kollegaskab i hverdagen.
Hvad forventer vi af dig som ejendomsmægler
Med dig i vores team forventer vi, at du indgår med godt humør, har empati, er struktureret og er fagligt dygtig – her er masser af mulighed for at bruge din erfaring og uddannelse i praksis.
Du får derfor en bred palette af arbejdsopgaver, når du:
- står for kommisioneringer og fremvisninger af fast ejendom
- yder køberrådgivning fra A-Z med tryghedsmærkerne i ryggen (dog ikke nødvendigt)
- bidrager til at sikre, at kontoret kører effektivt og professionelt
- deltager i den daglige drift og er med til at skabe en god oplevelse for både kolleger og kunder.
Vi forestiller os, at du er på kontoret 4 hverdage om ugen + søndagsarbejde.
Som person er du selvstændig, ansvarsbevidst og god til at holde hovedet koldt – også når opgaverne står i kø. Du har blik for detaljen, men mister ikke overblikket, og du trives med både faste rammer og varierende opgaver i løbet af dagen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring som ejendomsmægler
- har mægleruddannelsen, alternativt en del års erfaring indenfor branchen og er uddannet køberrådgiver med tryghedsmærker (sidstnævnte er dog ikke et krav)
- har flair for handel med fast ejendom og god til kunder
- har erfaring med eller lyst til at lære Mindworking (vi tilbyder kursus, hvis du ikke kender det allerede)
- trives i en rolle med både ansvar, kundekontakt og tæt samarbejde med kolleger.
Er vi dine nye kolleger?
Så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag. Vi kalder løbende til samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Winther på mobil 20224122, men send helst din ansøgning på mail: christian.winther@danbolig.dk.