Min dygtige konsultationssygeplejerske har fået nyt arbejde, og jeg søger derfor en ny sygeplejerske til at varetage sygeplejerskearbejdet i min klinik.

Klinikken ligger i lyse og hyggelige lokaler på 1. sal, Sløjfen 12 på Frederiksberg.
Vi har ca. 1.600 patienter i alle aldre og fra mange forskellige baggrunde.

Foruden dig er her ansat to sekretærer (20 og 6 timer/uge) samt en medicinstuderende én dag om ugen.

Jeg har over 25 års erfaring som praktiserende læge, de første godt 20 år i en større landpraksis i Jylland og siden 2021 i min lille praksis på Frederiksberg.

Dine arbejdsopgaver

Arbejdet er alsidigt og omfatter bl.a.:

  • Laboratoriearbejde (blodprøver, EKG, lungefunktion, urindiagnostik m.m.)
  • Kronikerkontroller – både forundersøgelser og behandlingskontroller i samarbejde med mig
  • P-pillekontroller
  • Vaccinationer (børn og voksne)
  • Udvalgte akutte patienter
  • Suturfjernelse og opfølgning efter sygehus- eller speciallægebehandling.
  • Kvalitetssikring af klinikkens arbejde
  • Varebestilling og -overblik

Derudover kan der forekomme et mindre omfang af telefonvisitation- og pasning, fx når sekretærtelefonen er lukket eller ved fravær.

Afhængigt af timetal, erfaring og interesse kan du også inddrages i fx børneundersøgelser, svangrekontroller og undersøgelse for livmoderhalskræft.

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske og gerne med erfaring fra almen praksis, akutmodtagelse, skadestue eller hjemmepleje (men ikke et krav).
Det vigtigste er, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • har godt overblik og godt humør
  • er venlig og imødekommende – også når vi har travlt eller møder patienter, der kræver lidt ekstra tålmodighed

Vi lægger stor vægt på faglighed, samarbejde og trivsel – både i mødet med patienterne og i vores dagligdag sammen.

Praktiske oplysninger

  • Stillingsstart: Senest 1.februar 2026
  • Omfang: 25–37 timer/uge
  • Løn og vilkår: Efter overenskomst med PLA
  • Ansøgningsfrist: Søndag den 16. november 2025
  • Samtaler: Afholdes i uge 47–48

Læs gerne mere om klinikken på www.laegeannamettenathan.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.