Bülowsvej – for børn og familier
Frederiksberg C

Familiebehandler til Familietilbuddet – Døgn

Vi udvider og har derfor brug for en dygtig familiebehandler, der vil gøre en forskel for børn og forældre i udsatte positioner.

Brænder du for at arbejde med familier i udsatte positioner og understøtte varige forandringer i deres liv? Har du en stærk faglighed og en kreativ- og helhedsorienteret tilgang, så er det dig, vi leder efter!

Hvem er vi?

I Familietilbuddet - Døgn arbejder vi med familieanbringelser efter Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 6, jf. § 43. Vores kerneopgave er pædagogisk udredning- og behandling, der har til formål at afdække familiers ressourcer og udviklingsmæssige behov samt skabe trivsel og udvikling for familien.

Vi har plads til tre familier ad gangen og er et team bestående af fem familiebehandlere og en afdelingsleder. Der er medarbejdere til stede fra kl. 6.30-22.00 for at sikre tæt vejledning og støtte til forældrene.

Hvem er du?

Vi søger en dedikeret og fagligt dygtig familiebehandler, der:

  • Har barnets perspektiv i fokus og arbejder børneinddragende.
  • Kan arbejde forældrefokuseret med henblik på at skabe udvikling hos deres børn.
  • Har gode skriftlige kompetencer, så samspilsmønstre og behov står tydeligt frem.
  • Besidder stor indlevelsesevne og kan skabe en arbejdsalliance med familien, om de opstillede mål for indsatsen.
  • Formår at arbejde selvstændigt og struktureret med afsæt i samarbejdet med familien og de opstillede mål.
  • Kan navigere i vanskelige livsomstændigheder og samtidig bevare et stærkt håb om forandring og udvikling.

Hvad tilbyder vi?

  • En meningsfuld og alsidig stilling, hvor du møder familier med børn i forskellige aldre og med forskellige problematikker.
  • En kreativ og fleksibel tilgang til behandling, hvor vi tager udgangspunkt i udviklingspsykologien og den neuroaffektive udviklingspsykologi, herunder tilgange inspireret af spædbarnsterapi, flerfamilieterapi og Theraplay.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi vægter uddannelse og derfor bl.a. har forventning om, at du opstarter uddannelse til Marte Meo terapeut (internt), hvis du ikke allerede er uddannet.
  • En stilling på 30-37 timer ugentligt, afhængigt af hvad der passer bedst til dig.
  • Skiftende arbejdstider med fast weekendarbejde hver femte weekend (lørdag kl. 9-17 og søndag kl. 14-22).
  • Ansættelse efter overenskomst med SL.

Om os

Familietilbuddet - Døgn er en del af Bülowsvej - for Børn og Familier, hvor vi sammen med vores dygtige kolleger løser en bred vifte af opgaver, herunder samværsopgaver, gruppeforløb, ambulant familiebehandling og rådgivningsforløb for Frederiksberg Kommune. Vi er en del af Livsværk og er VISO-leverandør. Vores hus bygger på ansvarlighed, anerkendelse, faglighed og omsorg, og vores vision er at skabe trivsel og udvikling for alle børn og familier.

Læs mere om os på www.bulowsvej.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 17. november 2025 kl. 8.00. Samtaler afholdes den 19. november (første runde) og 25. november (anden runde).

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Riis på tlf. 4011 4866.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til ans@bulowsvej.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team!