Lyreco Danmark A/S

New Business Manager med drive og ambition – tag styringen og skab resultater!

Forestil dig en hverdag, hvor du har friheden til at jage nye kunder, lukke store aftaler og være den, der åbner døren til langvarige partnerskaber. Hos Lyreco får du netop det – og meget mere.

Vi leder efter en New Business Manager, der brænder for nysalg og elsker følelsen af at vinde. Du får en nøglerolle i vores mission om at fastholde og styrke vores position som markedsleder i Danmark.

Hvad indebærer rollen?

  • Du spotter og opsøger nye kunder i hele Danmark – og får dem med ombord.
  • Du styrer hele salgsprocessen fra første kontakt til underskrevet aftale.
  • Du skaber løsninger, der får kunderne til at tænke: “Hvorfor har vi ikke gjort det her før?”
  • Du overdrager dine nye kunder til vores Key Account Managers, som sikrer, at de bliver hos os.

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion og løbende træning i Lyrecos salgskoncept (vi giver dig en bred værktøjskasse at arbejde med)
  • Branchens stærkeste produktudvalg og et stærkt supportteam, der står klar til at hjælpe dig.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Attraktiv fast løn + månedlig bonus
  • Firmabil, laptop, telefon samt sundheds- og tandforsikring.
  • Frihed under ansvar – du styrer selv din jagtmark baseret på vores markedsanalyser.

Hvem er du?

  • En ægte hunter, der elsker nysalg og at tage markedsandele.
  • Selvkørende, proaktiv og trives i et konkurrencepræget miljø.
  • En stærk kommunikator med overbevisende forhandlingsevner.
  • Struktureret og resultatorienteret – og du elsker at vinde.

Bor du i eller omkring Roskilde? Fedt – men ikke et krav, og vi er åbne for kandidater fra hele landet. Har du erfaring fra hygiejnebranchen? Det er en fordel – men din motivation og drive er vigtigst.

Har vi fanget din interesse?

Ser du dig selv som New Business Manager hos Lyreco i et spændende og varierende job med masser af udviklingsmuligheder? Så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Ansøgningsfrist er den 14. november 2025.

Sådan foregår ansættelsesprocessen

Hvis du matcher rollen, sender vi dig et link til et videointerview med nogle spørgsmål, så vi kan lære dig bedre at kende. Interviewet skal gennemføres for at komme i betragtning. Udvalgte kandidater inviteres derefter til en personlig samtale.

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Head of New Business Michael Kjær på telefon +45 2333 1246 eller e-mail michael.kjaer@lyreco.com.

I Lyreco ønsker vi at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.