
Grøn Art søger maskinfører/kloakrørlægger til kloakarbejde og belægningsopgaver
Har du lyst til at blive en del af et engageret team, hvor kvalitet, faglig stolthed og godt arbejdsmiljø er i fokus? Har du erfaring som anlægsstruktør eller rørlægger og kender du til kloakarbejde og kørsel med minigraver? Så er det måske dig, vi søger!
Om stillingen
Som medarbejder hos Grøn Art vil du primært arbejde med kloakering og belægningsopgaver for vores kunder. Du vil få en varieret arbejdsdag, hvor du blandt andet skal udføre:
- Kloakseparering
- Regnvandshåndtering
- Omfangsdræn
- Jord- og belægningsarbejder
Vi arbejder med både mindre projekter og større entrepriseopgaver, så du vil få mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i forskellige sammenhænge.
Vi ser gerne at
- Du har erfaring med kørsel med minigraver og kloakarbejde
- Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i godt håndværk
- Du er fleksibel og i stand til at tilpasse dig skiftende arbejdsopgaver og krav
- Du har BE kørekort
Vi tilbyder
- En hverdag med mange spændende og afvekslende arbejdsopgaver
- Et godt team med engagerede kollegaer
- Fokus på trivsel og sammenhold, herunder sociale arrangementer
- Pension og sundhedsordning samt fritvalgsopsparing
- Løn efter kvalifikationer
- Firmabil
Opstart hurtigst muligt.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i stillingen, kan du kontakte Flemming Eriksen på +45 3016 5555 eller sende din ansøgning og/eller CV til post@g-a.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Bliv en del af Grøn Art – hvor kvalitet og faglighed går hånd i hånd!