VisitNordvestkysten
Aabybro

Eventprojektleder

Forestil dig at stå midt på havnekajen, hvor musik, latter og liv fylder luften. Rundt omkring dig summer det af lokale kræfter – ildsjæle, foreninger, erhvervsdrivende og frivillige – som du har været med til at samle om en idé, der nu er blevet til virkelighed. Du har fulgt rejsen hele vejen fra de første tanker til det øjeblik, hvor fællesskabet folder sig ud, og gæster fra nær og fjern får oplevelser, de aldrig glemmer.

Lyder det som et eventyr, du vil være en del af?

Hos VisitNordvestkysten søger vi en begejstret og handlekraftig eventprojektleder, der kan understøtte og styrke de lokale processer – fra idé til event – og skabe samarbejde, ejerskab og oplevelser, der gør Nordvestkysten til Danmarks mest levende destination.

Stillingen er forankret i afdelingen, der arbejder med strategisk sæsonforlængelse på Nordvestkysten. Gennem fire sæsonkoncepter bruger vi events som et værktøj til at skabe oplevelser og tiltrække gæster uden for højsæsonen – og du bliver en central del af det arbejde.

Vi leder efter dig, der kan tænke kreativt og handle praktisk – og som trives i feltet mellem mennesker, idéer og handling.


Fra idé til Nordvestkyst-oplevelse

Som eventprojektleder bliver du drivkraften, der både sætter retning, holder tempoet og smitter andre med din begejstring. Du skaber og hjælper gode idéer på vej og får dem til at blomstre i fællesskab med lokale aktører. Du understøtter udviklingen af events og oplevelser med rødder i Nordvestkystens kultur, natur og fællesskab.

Det betyder, at vi i teamet arbejder med 14-16 events og fire eventkoncepter om året f.eks. Hook & Cook og SANS, hvor du får en nøglerolle i at udvikle, planlægge, koordinere og følge op, så idéerne bliver til virkelighed.

Du bliver den, der binder kræfterne sammen – ildsjæle, foreninger, erhverv, kulturinstitutioner og kommuner – og hjælper dem med at gøre fælles idéer til virkelighed. Du skaber struktur, holder energien oppe og sikrer, at alle bevæger sig i samme retning.

Og du gør det ikke alene: Hos os får du et passioneret team i ryggen, med en chef for partnerskaber og sæsonforlængelse samt en eventkoordinator, der er med til at give eventsene liv.


Hvem er du?

Vi drømmer om en stærk projektleder, der både har struktur, energi og begejstring. Du trives i rollen som facilitator, tovholder og igangsætter – en, der får ting til at ske og får andre med på rejsen.

Du har let til begejstring og deler den generøst, fordi du ved, at det er sådan, mennesker og projekter løftes. Du holder hovedet koldt og hjertet varmt – du planlægger skarpt, følger op, og du elsker at skabe fremdrift, også når der er mange bolde i luften.

Du har sandsynligvis erfaring med projektledelse, events eller netværksarbejde – men vigtigst er din evne til at skabe relationer, drive processer og smitte andre med din energi og tro på, at alt kan lade sig gøre.


Det vi giver dig

Vi kan love dig et job, hvor intet er rutine. Du får lov til at være med til at udvikle en hel destination – i tæt samspil med de mennesker, der bor, lever og brænder for Nordvestkysten. Du får ansvar, frihed og en hverdag fuld af energi, samarbejde og begejstring.

Du bliver en del af et team, der ikke bare arbejder for at skabe events – men for at skabe fællesskaber og oplevelser med lokal forankring, der styrker Nordvestkysten hele året rundt.

Om VisitNordvestkysten

VisitNordvestkysten samler de fem kommuner Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro i et fælles destinationsselskab. Vi arbejder med markedsføring, PR og destinationsudvikling, og vi faciliterer fællesskabet på tværs af kommuner, lokale aktører og erhvervsliv.

Derudover arrangerer vi løbende kurser og events, som styrker samarbejdet og udviklingen hos vores aktører. Vi har kontorer i Aabybro, Hanstholm og Lemvig, og i dag er vi 18 engagerede medarbejdere, der sammen brænder for at gøre Nordvestkysten til Danmarks mest levende destination.

Du kan læse mere om os her: www.visitnordvestkysten.dk


Praktisk

Stillingen er fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt.

Der vil forekomme weekendarbejde, fastsat i afdelingens årshjul.
Basen er på VisitNordvestkystens hovedkontor i Aabybro, man aktiviteten vil være i vores fem ejerkommuner, hvorfor der må forventes en del kørsel.

Ansøgningsfristen er 12. november – samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen kontakt da Chef for partnerskaber og sæson Belinda Brix Bertelsen. Mail: bbe@visitnordvestkysten.dk tlf.: 24 90 59 38

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.