Stenderup A/S
Rødding

Værkfører til udekørende montører

Vil du være bindeleddet mellem vores kunder og vores dygtige montører?

Som værkfører hos Stenderup A/S får du en central rolle i vores serviceafdeling. Du bliver ansvarlig for planlægning og koordinering af vores udekørende montører og sikrer, at opgaverne bliver løst effektivt og med høj kvalitet.

Dine primære opgaver:

  • Planlægning og koordinering af opgaver for udekørende montører.
  • Daglig kontakt med kunder og leverandører.
  • Opfølgning på igangværende og afsluttede opgaver.
  • Kvalitetssikring og dokumentation.
  • Support til montørerne i marken.
  • Administrative opgaver i forbindelse med service og vedligehold.

Vi forestiller os, at du:

  • Gerne har erfaring fra en lignende stilling – gerne inden for maskin-, landbrugs- eller entreprenørbranchen.
  • Har teknisk forståelse og kan tale med både kunder og montører i øjenhøjde.
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at bevare overblikket.
  • Trives i en travl hverdag med mange bolde i luften.
  • Behersker IT på brugerniveau.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og selvstændig stilling i en virksomhed med stærke værdier og godt arbejdsmiljø.
  • Tæt samarbejde med både ledelse og montører.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Frouke Kooijman på 22606155. Ellers ser vi frem til at lære dig at kende gennem din ansøgning og dit CV, som du kan sende til job@stenderup.eu. Vi ser ansøgninger igennem løbende og ansætter, når vi møder det helt rigtige match.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Stenderup A/S er en familieejet virksomhed. Siden 1936 har vi leveret kvalitetsmaskiner til landbrugs- og entreprenørområdet, og senest også trucks til industrien. Som importør af entreprenør-, industri- og landbrugsmaskiner har vi gennem snart 90 år opnået en status som en af branchens foretrukne leverandører af kvalitets maskiner til entreprenører, industri og landbrug. I dag er vi 30 kolleger fordelt på salg, service og administration, og en fremtidig strategi omkring fortsat vækst. Vi har derfor travlt….