
Handelselev med speciale i salg
Bliv en del af et stærkt team i landbrugs- og entreprenørbranchen.
Vil du kickstarte din karriere inden for salg og maskiner?
Hos Stenderup A/S søger vi en engageret handelselev til vores afdeling i Stenderup.
Vi importerer og forhandler kvalitetsmærker som Bobcat, Trioliet og Weycor Atlas, og har samtidig et stort fokus på handel med brugte maskiner til både landbrug og entreprenørbranchen.
Som handelselev bliver du en del af et erfarent og passioneret team med både rutine og ungt gåpåmod. Du får mulighed for at lære af nogle af branchens bedste – og samtidig tage dine egne skridt mod en karriere inden for salg og maskinhandel.
Dine arbejdsopgaver
- Salg af brugte maskiner.
- Gøre maskiner klar til salg – tage billeder, skrive beskrivelser og lægge dem op online.
- Kundekontakt – både på telefon, mail og fysisk fremmøde.
- Deltagelse i messer og events.
- Løbende oplæring i salg, forhandling og produktkendskab.
Vi forestiller os, at du
- Er nysgerrig, lærenem og ikke bange for at tage fat.
- Er ydmyg, men ambitiøs – du vil gerne blive dygtig til salg.
- Trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok.
Vigtigst af alt - Viljen og lysten til at lære!
Vi tilbyder
- Et spændende job i en stabil og vækstorienteret virksomhed.
- Et godt team, hvor der både er plads til grin og seriøsitet.
- Grundig oplæring og mulighed for udvikling.
- En karriereplan, hvor du som en del af forløbet starter på Sælgerakademiet i september 2028.
- Gode ansættelsesvilkår og personalefordele.
Om Stenderup A/S
Stenderup A/S er dansk importør af Bobcat, Trioliet og Weycor Atlas – og en af branchens stærkeste aktører inden for salg af nye og brugte maskiner til landbrug og entreprenørbranchen.
Vi har et stærkt fokus på kvalitet, service og langvarige relationer.
Klar til at tage det første skridt?
Send din ansøgning til: job@stenderup.eu – mærk ansøgningen “Handelselev”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
CEO Troels Jensen på telefon 22 60 61 59.
Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning allerede i dag.