Nordlab A/S
Skagen

Laborant søges til Nordlab A/S

Er god laboratoriepraksis en selvfølge for dig, og har du lyst til at være del af et engageret team af laboranter, som står for analyser af fisk og fiskeprodukter? Så søger vi nu en laborant til vores laboratorie på Skagen Havn.

Laboratoriet Nordlab har eksisteret i mere end 40 år, og har en stolt tradition for at levere analyser og rådgivning til fiskeindustrien. Vi eksisterer, fordi vore kunder sætter pris på tæt dialog og analyseresultater, som de kan stole på. Det er derfor vigtigt, at du er service-minded og ikke går på kompromis med analysekvalitet.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet laborant, bioanalytiker, el.lign.
  • Har erfaring med mikrobiologiske analyser, gerne af fødevarer og foderstoffer.
  • Har kendskab til fødevarekemiske analyser.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Er imødekommende overfor kunder og kollegialt indstillet i det daglige arbejde.
  • Har ordenssans, og gerne arbejdserfaring fra et akkrediteret laboratorie (ISO 17025:2017).

Dine arbejdsopgaver vil primært være mikrobiologiske og fødevarekemiske analyser.

Vi tilbyder dig:

  • Et arbejdsmiljø med stor grad af selvbestemmelse og medindflydelse på beslutningsprocesserne.
  • En laboratoriestørrelse, der giver involvering i alle arbejdsprocesser og opbygning af specialviden på dit felt.
  • En god blanding af gentagne og varierende arbejdsopgaver.
  • En fleksibel arbejdsdag, hvor to dage sjældent er ens, men lange dage kan forekomme.
  • Et lille kompetent team af kollegaer, der er gode til vidensdeling og har en smittende arbejdsglæde.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Karin Suhr tlf.: 9844 5872 / 2258 2294.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV via ansøgningslinket senest den 23. november 2025.


Nordlab A/S udfører et bredt program af mikrobiologiske analyser, samt kemiske analyser primært i relation til fisk, skaldyr og foder. Derudover foretages bakteriologisk rengøringskontrol, herunder også prøveudtagning, og rådgivning vedrørende prøveudtagning, egenkontrol, HACCP og anvendelse af analyseresultater.

Nordlab A/S er et privat, uafhængigt laboratorium beliggende på havnen i Skagen. Aktieselskabet blev stiftet i slutningen af 1999 af en række fiskevirksomheder, -eksportører og virksomheder med tilknytning til fiskeindustrien. Nordlab A/S overtog laboratoriedriften fra Nordlab Aps, og laboratoriet har nu i mere end 40 år serviceret fiske- og fødevareindustrien i Nordjylland med analyser og andre former for hjælp. En stor del af Nordlabs analyser udføres som akkrediterede analyser i henhold til ISO 17025:2017.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.