
Tekniker til produktionsteknisk afdeling (PTA) i plastfabrik
Motiveres du af tekniske opgaver indenfor plast og har du erfaring inden for ovenstående? Fokuserer du på kvalitet, teknik og digitalisering men har du også en hands-on tilgang til den daglige drift, så kan du være den produktionstekniker til plaststøberiet, som Unika Danmark lige nu søger.
Jobbet indeholder mange forskellige opgaver i plaststøberiet inkl. montage- og pakkeafdelingen. Man vil være en del af teknisk afdelingen som er vigtig support til driften ift. kvalitet og drift, optimeringer og investeringer samt indgå i nye kundeprojekter.
Typiske opgaver:
- Teknisk ansvarlig for produktionsteknologierne i plaststøberiet
- Dialog med kunder, produktion og værktøjsafdelingen ift. både nye og eksisterende plastværktøjer
- Dialog med kunderne ift. emnekvalitet og evt. optimeringsprojekter
- Projektleder på div projekter indenfor maskininvesteringer, digitalisering som bl.a. automatisering og dataopsamling, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, optimeringer, materialeskift m.m.
- Projektdeltager i kundeprojekter med ansvaret for at implementere kundeprojekter i plaststøberiet inkl. montage- og pakkeafdelingen
- Aktiv deltagelse i daglig produktionsudfordringer indenfor sikkerhed og kvalitet og dermed have kontakt til kunden om evt. kvalitetsspørgsmål
- Aktiv i løbende forbedringer i fabrikken ved hjælp af Leanværktøjer sammen med resten af team i plaststøberiet og værktøjsafdelingen
- Ansvarlig for dokumentation indenfor kvalitet, processer og kontroller inkl. ERP-system (BC18) med div masterdata indenfor styklister og operationsgange
Baggrund:
- Tekniker uddannet som ingeniør eller anden teknisk uddannelse
- Tekniker med flair for produktion og produktionsoptimering
- Gerne erfaring fra plaststøbningsbranchen, evt. med en baggrund som plastmager/værktøjsmager
- Erfaringer inden for div Lean- og kvalitetsværktøjer (ISO 9001 og evt. IATF 16949)
- Gerne erfaringer med automatiseringsopgaver
- Solidt kendskab til MS Office-pakken
Af personlige egenskaber vægter vi:
- At du er en teamplayer, med en positiv attitude
- At du er struktureret, analytisk, ansvarlig og nysgerrig på ny viden
- At du er opsøgende, vedholdende, proaktiv og klar på at skabe forandringer
- Faglig stræk person med hands-on tilgang til den daglige drift
- Kan samarbejde med mange, både kunder, internt i plaststøberiet samt værktøjsafdelingen
- Gåpåmod, hvor opgaverne har forskellige karakterer
- Gode kommunikationsevner og flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder
- Et spændende og alsidigt job i mindre organisation
- Stor mulighed for at få indflydelse og påvirke tingene
- Muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsklima med en venlig og uformel tone
Tiltrædelse
Snarest muligt eller efter aftale
Yderligere oplysninger om stillingen får du hos:
Fabrikschef Kim Lynggaard, tlf. 5151 2640.
Om Unika Danmark A/S
Vi er yderst kundeorienteret og har med over 50 års erfaring, etableret og erklæret kvalitet som vores brand. Med to afdelinger (værktøjsfremstilling samt plaststøbning), 100 medarbejdere og højteknologisk maskinplatform fremstilles støbeværktøjer/forme, prototyper, reservedele og meget andet i værktøjsafdelingen og i plastafdelingen, produceres sprøjtestøbte kvalitetsprodukter til kunder inden for mange forskellige brancher; vindmøller, pumper, møbler, måleudstyr, ventilation, vinduer, elektronikindustri, udsugninger, rengøring, børneudstyr, køkkenudstyr, sorteringssystemer, nøglesystemer o.m.a. læs mere på www.unika.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.