
Support-/servicemedarbejder
Dansk Kassesystem A/S er mangeårig distributør af kassesystemer i Danmark. Vi har i mere end 40 år forsynet den danske detailhandel og restaurationsbranche med komplette kassesystemer – fra de mindste til de største.
I forbindelse med den fortsatte udvikling af vores forretning søger vi nu endnu en support-/servicemedarbejder til vores afdeling i Aalborg. Vores nye medarbejder får som primær opgave at klargøre og installere kassesystemer, supportere salgskonsulenter og slutkunder, såvel in-house som on-site.
Jobbet
Som support-/servicemedarbejder får du et meget alsidigt job. Hovedopgaverne ligger indenfor:
- Klargøring og programmering af kassesystemer.
- Installation af kassesystemer.
- Opsætning af netværk.
- On-site service på komplette kasseløsninger.
- Backup for salgskonsulenter.
- Slutkundesupport.
Herudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores produktteam omkring tilretning og løbende forbedring af vores kasseløsninger.
Faglig profil
Du har teknisk snilde samt mod på at lære.
Du har flair for IT – herunder specielt netværk samt kendskab til Windows og Android på minimum brugerniveau.
Som person er du målrettet, dynamisk og vedholdende. Du arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver. Du kan arbejde selvstændigt og sætter en ære i at levere kvalitet i arbejdet.
Du skal kunne indgå i en hotline vagtordning med vores øvrige support-/servicemedarbejdere.
Kørekort er en nødvendighed for jobbets udførelse.
Vi tilbyder
Et alsidigt og spændende job i en dynamisk organisation med erfarne kollegaer, hvor vi arbejder i et røgfritmiljø.
Grundig oplæring i de produkter, som du kommer til at arbejde med.
Konkurrencedygtig lønpakke samt en god pensionsordning med udvidet sundhedsforsikring.
Hertil kommer en pallette af yderligere personalegoder. Der stilles nødvendigt IT-udstyr, herunder mobiltelefon, til rådighed for arbejdets udførelse.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt – dog senest pr. 01-01-2026, hvorfor vi løbende vil kalde ind til samtaler.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Partner & Afdelingsleder, Morten Christensen på telefon 7412 7600. Ansøgningsfrist er fredag den 14. november 2025.
Dansk Kassesystem A/S ∙ CVR-nr. 32331246 ∙ Vandmanden 26 ∙ 9200 Aalborg SV ∙ Telefon +45 74 12 76 00 ∙ info@danskkassesystem.dk ∙ www.danskkassesystem.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.