
Driftsmedarbejder til biogasanlæg i Tønder
Vil du være med til at drive et moderne biogasanlæg – og samtidig bidrage til den grønne omstilling? Hos os får du en hverdag med både praktiske opgaver, tekniske udfordringer og engagerede kolleger, der brænder for bæredygtig energiproduktion.
Om jobbet
Som driftsmedarbejder bliver du en del af et team på 12 mand, der står for den daglige drift og vedligehold af biogasanlægget i Tønder.
Dine primære opgaver bliver:
- Daglig drift og overvågning af anlægget.
- Forebyggende vedligeholdelse.
- Indkøring og optimering af processer og styringer.
- Fejlfinding og reparation af proces- og produktionsudstyr.
- Deltage i optimering af driften.
Vagtordning
Du vil indgå i anlæggets vagtordning der består i overvågning af anlægget via PC eller IPad, samt fysiske udkald. Du er en del af vagten, derfor er det et krav at du har maks. 30 minutters transport til anlægget.
Vi tilbyder
- Grundig oplæring – du har en teknisk baggrund, og vi sørger for, at du får den nødvendige viden om anlæg og biogas
- Et stærkt og engageret team med høj faglighed
- Faglig sparring med kolleger fra både drift, biologi, idriftsættelse og anlægsdesign
- Muligheden for at bidrage aktivt til bæredygtig energiproduktion i Danmark og udlandet
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en praktisk, teknisk baggrund – fx som:
- Smed, mekaniker, elektriker eller lignende
- Landbrugsuddannet eller med erfaring fra forsyningsvirksomhed (vand, el, varme)
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og sætte dig ind i anlæggets drift. Du taler dansk og kan begå dig på engelsk på basisniveau.
Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftschef Kristian Jacobsen på 92 99 53 80.
Ansøgninger behandles løbende – vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Lundsby Renewable Solutions har eksisteret siden 1995 og har i dag mere end 25 års erfaring inden for opførelse af komplette kundetilpassede biogasanlæg, som er bæredygtige, fleksible og robuste. Vi er anerkendt inden for biogasbranchen, og efterspørgslen på vores totalløsninger er stor, og vi har en stor vækst både i Danmark og i udlandet. Vi bygger vores succes på at være løsningsorienteret, vise respekt og tillid og bygge anlæg, som vi kan være stolte af. Pt. har vi cirka 100 ansatte.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.