Bo Trivsel
Horsens

Social vicevært til Bo Trivsel – gør en forskel dér, hvor mennesker bor

Vil du være med til at skabe trivsel og tryghed for mennesker i sårbare livssituationer. Så er du måske vores nye sociale vicevært.

Bo Trivsel styrker den boligsociale indsats med en 2-årig projektstilling og søger en engageret og relationsstærk kollega, der trives i tværfaglige samarbejder. Du får en central rolle i arbejdet med at støtte udsatte beboere i at fastholde deres bolig, skabe struktur i hverdagen og styrke trivslen. En stor del af arbejdet foregår ude blandt mennesker, hvor du møder både beboere og samarbejdspartnere i deres hverdag og bygger bro til fællesskaber og relevante støttetilbud.


Din rolle som social vicevært

Som social vicevært bliver du en del af vores tværfaglige team med base i Aktivitetshuset på Hybenvej 6. Sammen med den nuværende sociale vicevært skal du være med til at videreudvikle og styrke trivslen blandt beboere – både i boligområderne i byen, i oplandet og i samarbejde med lokale plejehjem.

Din opgave er at være tæt på mennesker – især dem, der har brug for støtte til at fastholde deres bolig og skabe struktur i hverdagen. Det kan være personer med hjemløsebaggrund, psykiske udfordringer, misbrug, eller social isolation og heri ældre på plejehjem med begrænset netværk.


Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Selvstændig opsøgende arbejde og relationsskabelse, der motiverer til forandring
  • Støtte til hverdagsmestring – fx hjælp med breve, MitID, økonomi og kontakt til myndigheder
  • Tidlig opsporing og forebyggelse i forhold til boligfastholdelse
  • Konfliktmægling og naboskabsunderstøttelse
  • Koordination og brobygning mellem boligorganisationer, kommune og social-/sundhedssektor
  • Understøttelse af fællesskaber og frivillige aktiviteter i boligområderne
  • Hjælp til kontakt med boligadministration og drift – fx ved restancer, vedligeholdelse og fogedsager
  • Lettere økonomisk vejledning og støtte
  • Indgå og bidrage til en engageret personalegruppe

Om dig

Vi forestiller os, at du har en social- eller sundhedsfaglig baggrund – fx som socialrådgiver, pædagog, lærer, sygeplejerske eller sosu. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel og kan møde mennesker med respekt og nysgerrighed.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med udsatte målgrupper og kan arbejde håndholdt
  • Er løsningsorienteret og god til at skabe tillid
  • Trives med selvstændigt arbejde og mange samarbejdspartnere
  • Har kendskab til socialfaglige juridiske og kommunale systemer i større eller mindre grad
  • Kan aktivere både kommunale og frivillige aktører
  • Har kørekort og adgang til egen bil (kørsel afregnes efter statens store takst)

Om os

Hos Bo Trivsel får du frihed under ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge en stor del af din arbejdsdag. Vi tror på, at tillid og fleksibilitet skaber de bedste rammer for både faglighed og trivsel. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med mennesker, fleksibilitet i hverdagen og kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.


Ansættelsesvilkår

  • Projektansættelse: 1. januar 2026 – 31. december 2027
  • Arbejdstid: 37 timer/uge (mulighed for tilpasning ved rette kandidat)
  • Arbejdssted: base i Horsens by, men med opgaver i boligområder, opland og på plejehjem
  • Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst med HK og Dansk Erhverv
  • Møder og aktiviteter: Kan forekomme uden for normal arbejdstid

Om Bo Trivsel

Bo Trivsel er den boligsociale helhedsplan i Horsens og dækker 16 almene boligafdelinger. Vi arbejder for at skabe tryghed, fællesskab og bedre livsmuligheder for beboerne – i tæt samarbejde med boligorganisationer, Horsens Kommune og lokale aktører. Vores indsatser spænder fra beskæftigelse og uddannelse til medborgerskab, fællesskaber og forebyggelse. Læs mere her: https://botrivsel.dk/

Stillingen er finansieret gennem BL’s pulje "Fra bolig til hjem – social vicevært". Læs mere her: https://www.bl.dk/viden-kartotek/fra-bolig-til-hjem-pulje-til-sociale-vicevaerter/


Interesseret?

Send din ansøgning til signe@botrivsel.dk senest fredag den 14. november 2025 kl. 10.00. Samtaler afholdes onsdag den 19. november 2025 i tidsrummet kl. 9.30 – 13.30.


Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Nasli Aslan, social vicevært – tlf.: 27 83 04 88
Signe Lauenblad, souschef – tlf.: 28 10 98 49.