
Klinisk driftskoordinator
Bliv en nøgleperson i et ambitiøst sundhedshus i Aarhus
Vil du være en del af tre ambitiøse virksomheder i rivende udvikling, hvor du får ansvar, variation og en hverdag med tempo?
Vi søger en sundhedsfaglig profil med struktur, drive og lyst til at tage ansvar – og som motiveres af at gøre en reel forskel for patienterne.
Om os
Danske Speciallæger: Moderne klinikker i Aarhus og Odense, hvor vi udfører kardiologiske udredninger og søvnapnø-behandling for henviste patienter i det offentlige sundhedsvæsen.
FitWay: Et online vægttabsprogram på abonnement, hvor klinisk ekspertise kombineres med digital sundhed og personlig vejledning.
OLCEA – Øjenlægernes Center: Førende inden for refraktiv øjenkirurgi og avancerede øjenbehandlinger. Klinikker i hele landet, hvor vi arbejder med nyeste teknologi, høj faglighed og stærke samarbejder med optikere og speciallæger.
Al administration for de tre selskaber er samlet i vores hovedkontor i Aarhus – et sted med højt tempo, gode kolleger og masser af udvikling.
Din rolle
Du bliver bindeleddet mellem klinik, patienter og ledelse – en nøgleperson, der får tingene til at ske.
Du får ansvar, variation og stor frihed i jobbet, hvor du:
- Løser administrative og koordinerende opgaver
- Varetager patientkontakt og telefonhåndtering
- Afholder online konsultationer for FitWay
- Assistere ved undersøgelser i klinikken sammen med lægerne
Vi leder efter dig, der
- Er sygeplejerske eller klinisk diætist
- Har erfaring med patienthåndtering og kundekontakt
- Er selvstændig, effektiv og trives i et dynamisk miljø
- Behersker engelsk i skrift og tale
- Har gerne sælgererfaring – men vigtigst er dit drive og din energi
Vi tilbyder
- Et job med fart, faglighed og frihed.
- Du bliver en del af et professionelt og ambitiøst team, hvor der er kort fra idé til handling – og hvor du får lov at sætte dit præg på hverdagen.
- Her får du ansvar, indflydelse og et arbejdsmiljø, hvor engagement og godt humør går hånd i hånd.
Aarhus | 37 timer | Start: hurtigst muligt
Send din ansøgning og CV til klinikleder Malene Kjelstrup på mk@dklaeger.dk
Vi afholder samtaler løbende – og glæder os til at byde den rette velkommen i teamet.