Øre, Næse, Halspraksis Lene Th. Thomsen
Taastrup

Audiologiassistent

Da min gode audiologiassistent stopper pga. alder, søger jeg en erfaren audiologiassistent pr. 1. december 2025 eller snarest derefter, som har lyst til at arbejde i min øre-, næse-, hals-speciallægeklinik i Taastrup.

Jeg søger en uddannet audiologiassistent til varetagelse af udlevering og servicering af offentlige puljeapparater, foretage audiometrier samt indgå i klinikkens øvrige funktioner: Passe telefonen og håndtere patienttider, priktest, spirometri, søvnregistrering, oprensninger af ørevoks, assistance til lægen f.eks. ved operationer samt forefaldende klinikopgaver. På sigt også deltagelse i vestibulogisk udredning og behandling.

Stillingen er på 27 timer fordelt på hverdage - med mulighed for en fridag hver 14. dag.

Fordelingen af audiologiassistentopgaver/ øvrige kliniske opgaver forventes at være 12/15 timer. Fordelingen kan ændre sig, da antallet af høreapparater fra regionen svinger.

Jeg prioriterer arbejdsglæde og godt socialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglig sparring og humor, trods højt arbejdstempo. Vi er et lille team - en lægesekretær og en speciallæge og dig? Vi er indbyrdes afhængige af hinandens arbejdsindsats, humør og fremmøde. Vi har hver især egne arbejdsområder, vi er ansvarlige for - og der er områder, vi deler.

Jeg leder efter en som:

  • er uddannet erfaren audiologiassistent
  • mestrer REM og DS i støj
  • er serviceminded og venlig
  • er dygtig og omhyggelig
  • kan håndtere en uforudsigelig hverdag
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har lyst til opgaver som ligger udenfor audiologiassistenters normale arbejdsområde
  • har lyst til at arbejde i et lille tværfagligt team
  • er mødestabil
  • gerne har erfaring med behandling af svimle patienter

Jeg tilbyder dig:

  • en meget alsidig stilling
  • stor selvstændighed i opgaveløsning
  • mulighed for kurser med ligesindede
  • en betroet post i en lille klinik, hvor vi er indbyrdes afhængige

Hvis du er interesseret i ovenstående, bedes du sende en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse snarest, hvorefter du vil høre fra mig. Jeg vil indkalde til samtaler løbende.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Vh Lene

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.