
Pædagog til Børnegrotten på Sct. Mariæ Skole
Sct. Mariæ Skole er en værdibaseret og fagligt ambitiøs skole med et katolsk idégrundlag. Vi har en lang tradition og et stærkt fællesskab mellem børn, forældre og personale, hvor dannelse, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi tror på, at børn og voksne udvikler sig bedst i rammer præget af anerkendelse, respekt og glæde.
Vi søger nu en uddannet, engageret og relationsstærk skole- og fritidspædagog til vores SFO, Børnegrotten. Stillingen er på 33 timer pr. uge med opstart den 1/1-2026 eller hurtigst muligt. Du bliver en del af et erfarent og passioneret team, som hver dag skaber trygge og udviklende rammer for børnene på indskolingstrinnet.
Stillingen indeholder minimum én ugentlig morgenvagt og én ugentlig lukkevagt, hvor du enten åbner eller lukker SFO’en. Resten af tiden ligger primært om eftermiddagen. Derudover vil du indgå som klassepædagog i skoletiden i samarbejde med skolens lærere.
Dine opgaver
- Deltage aktivt i det pædagogiske arbejde med børnene i både fri leg og planlagte aktiviteter.
- Skabe rammer for trivsel, leg og læring i et trygt og inkluderende fællesskab.
- Indgå i skolens hverdag som klassepædagog og samarbejde med lærerne om elevernes faglige og sociale udvikling.
- Varetage SPS-opgaver og støtte enkelte elever med særlige behov – med fokus på nærvær, struktur og tryghed.
- Samarbejde tæt med kollegaer, forældre og skolens øvrige personale.
- Deltage i planlægning, pædagogiske refleksioner og udviklingsarbejde i Børnegrotten.
- Bidrage til skolens arrangementer og traditioner i løbet af året.
Vi lægger vægt på, at du
- Er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn i indskolingsalderen.
- Er nærværende, empatisk og tydelig i din kommunikation – både med børn, kollegaer og forældre.
- Har erfaring eller interesse for arbejdet som klassepædagog og med SPS-støtte.
- Kan skabe ro, struktur og samtidig give plads til børnenes kreativitet og initiativ.
- Har blik for det enkelte barn og for fællesskabets betydning.
- Bidrager positivt til samarbejdet i et engageret team.
Vi tilbyder
- En SFO med glade børn og et stærkt kollegialt fællesskab.
- En arbejdsplads med tydelige værdier, faglig sparring og høj trivsel.
- En skole med stolte traditioner og engagerede forældre.
- Et job, hvor du får indflydelse på hverdagens indhold og udvikling – både i SFO og skole.
Hvis du kan se dig selv som en del af en glad skole med ånd, fællesskab og faglighed, så glæder vi os til at høre fra dig.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til SFO-leder Tinna Jensen på tlf. 25 60 10 22 eller mail tj@sctms.dk.
Ansøgninger modtages via ’Ansøg’-knappen nedenfor. Samtaler vil blive afholdt løbende, indtil stillingen er besat.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.