Wiley X
Vemb

Social Media & Content Creator

- Med flair for trends, community og organisk content

Brænder du for sociale medier, kreativt indhold og det at skabe relationer online? Har du styr på både content-planlægning, produktion og den daglige drift – og kan du tage ansvar for at holde vores SoMe-kanaler aktuelle, engagerende og visuelt skarpe?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores marketingteam hos Wiley X.

Vi søger en Social Media & Content Creator, der kan tage styringen på vores SoMe-aktiviteter og være den drivende kraft i vores daglige indholdsproduktion og community management.
En vigtig del af din rolle bliver også at drive vores loyalitetsprogram – herunder at engagere medlemmerne med relevant indhold, eksklusive tilbud og løbende kommunikation.

Du får ansvar for alt fra planlægning og publicering til contentproduktion og kundeengagement. Derudover får du en vigtig rolle i influencer-samarbejder samt lettere grafiske opgaver.

Bliv en del af Wiley X

Wiley X er blandt verdens førende brands inden for sol- og beskyttelsesbriller til Outdoor-lifestyle, arbejdsbrug og militær. Siden 1987 har vi udviklet high-performance briller, der forener maksimal beskyttelse, innovation og stil.

Du har måske allerede set vores WX-logo i action – i film som American Sniper, Predator, Over Atlanten eller på næsen af Jørgen fra Nak & Æd?

Wiley X Europe er filialselskab af Wiley X Inc., med base i Texas, USA, og har europæisk hovedkontor i Vemb, som ligger Vest for Holstebro. Herfra servicerer vi hele Europa, Mellemøsten og Afrika.

Vi er i dag en global aktør med store ambitioner – og med en ny salgsstrategi implementeret, ser vi mod nye markeder og spændende muligheder.

Hos os vil du opleve et ambitiøst arbejdsmiljø med et stærkt og ufravigeligt fokus på kvalitet og innovation.
Vi arbejder målrettet fremad, men har altid plads til spørgsmål, sparring og nye idéer. Vi ser det som en selvfølge, at du får mulighed for at sætte dit personlige præg på jobbet og udvikle dig i rollen.

Dit ansvarsområde

Vi søger en Social Media & Content Creator, der kan tage styringen på vores SoMe-aktiviteter og være den drivende kraft i vores daglige indholdsproduktion og community management.
En vigtig del af din rolle bliver også at drive vores loyalitetsprogram – herunder at engagere medlemmerne med relevant indhold, eksklusive tilbud og løbende kommunikation.

Du får ansvar for alt fra planlægning og publicering til contentproduktion og kundeengagement. Derudover får du en vigtig rolle i de mindre influencer-samarbejder samt lettere grafiske opgaver.

Mere konkret vil du får ansvaret for:

  • Planlægge og producere indhold til vores SoMe-kanaler (primært Instagram, Facebook og LinkedIn)
  • Spotte trends og tendenser, og hurtigt omsætte dem til content, så vi er relevante og aktuelle
  • Drifte og moderere SoMe – inkl. opslag, stories, reels og daglig dialog med følgere og kunder
  • Drive vores kundeloyalitetsprogram – herunder planlægning af kampagner, kommunikation med medlemmer og idéudvikling på nye tiltag, der øger loyalitet og engagement
  • Skyde og redigere billeder og video til brug på tværs af digitale kanaler
  • Styre en del af influencer-samarbejder, herunder kontakt, koordinering og content-leverancer
  • Bidrage med lettere grafiske opgaver – fx bannere, billeder og kampagnemateriale

Vi forestiller os at du har:

Har erfaring fra en lignende rolle – gerne fra livsstil, outdoor, sport, fashion eller retail

Er stærk på sociale medier og har et sikkert blik for, hvad der skaber engagement

Har hænderne godt nede i contentproduktion – både med kamera og redigeringsværktøjer

Har kendskab til værktøjer som Canva, Photoshop og evt. Premiere Pro/CapCut

Er struktureret og proaktiv – og trives med både planlægning og hurtig eksekvering

Kommunikerer godt – både i tekst, visuelt og i samspil med følgere og stakeholders

Har lyst til at tage ansvar for en vigtig del af kundeoplevelsen gennem vores loyalitetsprogram

Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En stilling i en international virksomhed med stærke vækstambitioner
  • Dygtige og engagerede kollegaer i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø
  • Løn efter kvalifikationer, inkl. pensionsordning og sundhedssikring
  • En aktiv personaleforening med sociale arrangementer året rundt
  • God fleksibilitet inkl. mulighed for hjemmearbejde og fordybelse i opgaver
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og høj grad af frihed og ansvar
  • Stillingen kan besættes som enten deltid eller fuldtid – vi er fleksible ift. timeantal
  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Maria Bovbjerg Jensen, Brand Strategy Manager, på telefon +45 53 53 83 38.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på mjensen@wileyx.eu.

Send din ansøgning og dit CV senest den 23. november 2025 – vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når den rette kandidat er fundet.

Arbejdssted: Vemb, Danmark.